KøbenhavnsKirkesag_1922-25

207 / 454

190
Frederiksbergs Skatteydere giver et Tilskud til Provinsens
Folkekirke paa en Mill. Kr.
For en Sikkerheds Skyld tilfø ’es, at her kun er Tale om
de fra den egentlige Statskasse tilskudte Beløb, ikke om Lig­
ning paa Menigheden eller den nye Kirkeskat. Herved ind­
kommer 2 Mill. Kr. for København og 10 Mill. for Provin­
sen, og her er der ikke Tale om, at den ene betaler for
den anden.
Men gennem den almindelige Statskasse betaler Køben­
havnerne altsaa en Mill. Kr. til Kirken i Provinsen. Be­
vilger Staten f. Eks. 40,000 Kr. til en ny Kirke i en Stations­
by, da kan vi regne med, at Københavnerne betaler 35 pCt.
eller 14.000 Kr. heraf. Og af Landsbypræsternes Løntillæg
betaler Københavnerne ogsaa en Del. Ilar vi saa ikke Lov
til at bede Provinsens Menighed om en Gave til de 20 nye
Kirker, vi mangler, og som Staten ikke bidrager til?
Jens Warming.
Angrebene paa Kirkefondet.
Kirkefondet er i de senere Aar jævnlig blevet stærkt an­
grebet. Saa længe disse Angreb fremkom i et Blad, hvis kir­
kelige Orientering staar i ligefremt Forhold til dets Interesse
for Kristendom, var der ingen større Grund til at beskæftige
sig med dem. Alle, der vidste Besked, rystede paa Hovedet
eller trak paa Skulderen — og smilte.
Alvorligere blev Sagen, da den samme Pen fandt Husly
i den radikale Provinspresses Spalter og søgte at lægge Hin­
dringer i Vejen for Indsamlingen til de nye Kirker i Køben­
havn. For Sagens Skyld var det nødvendigt at imødegaa
den hadefulde og forvrængede Fremstilling af Kirkesagens
Arbejde, som den gav disse Blades Læsere. Redaktionerne
var saa hensynsfulde at tage mod Svar paa disse Angreb
baade fra undertegnede og fra forskellige af Kirkesagens
Venner blandt Præsterne, bl. a. Gad, Balslev og Krag, som
vi takker, fordi de rykkede frem til Undsætning.
Men sidst har Angrebet lydt fra det Sted, hvor det høres
videst over Landet, fra selve Folketingets Talerstol. Det blev
ført frem af Pastor Th. Povlsen, den tidligere Kirkeminister
i det radikale Ministerium — en Mand, som dog ellers baade
i Kraft af sit kirkelige Arbejde og i Kraft af sin tidligere
Stilling som Kirkens Minister skulde have mange Betingelser
for at værdsætte den store Indsats, som Kirkesagen betyder
i den danske Menigheds Liv og Gerning. Den Anerkendelse,
som han i sin Tales Indledning gav Kirkesagen for det Ar­
bejde, den havde ydet, druknede fuldstændig i den skarpe
Kritik, han i Talen fremførte mod det Forsøg, der nu gøres