210 / 454
KøbenhavnsKirkesag
og Menigheden.
Det kan vistnok gaa an at være ved
godt Mod.
Kirkefondets Sekretær har aahenbart været lige ved at
faa i ethvert Fald sit ene Ben til at sidde fast i Modløs
hedens Sump, som der tales om i »Pilgrimsvandringen«. An
ledningen er ikke vanskelig at forstaa, thi naar Hjælpe-Ind
samlingen faar Medbør af Guds Naade, og naar alle de man
ge smaa Bække paa 50 Øre hver bliver til en stor Aa som
allerede har ført adskillige Tusinde Kroner med sig til de 20
nye Kirker, vil det saa ikke komme til at gaa ud over Ind
samlingen paa Store Bededag?
Profet skal man ikke give sig af med at være, og det skal
jeg ogsaa nok tage mig i Vare for. Men det er nu mm op
rigtige Overbevisning, at
det behøver man ikke at frygte
for.
Det vil straks hjælpe adskilligt, om alle de mange, der
rundt i Landets Blade taler den aarlige Indsamlings Sag, vil
pege paa, at det daglige Brød kan Kirkefondet ikke und
være, fordi delte nye Arbejde er laget op. Naar dernæst iæ
sterne paa selve St. Bededag vilde være saa kærlige at gøre
opmærksom paa den samme Ting og bede om, at Gaven
snarere maa blive forøget end formindsket, og naar endelig
alle vi Bidragydere, som vist slet ikke savner vore 50-Øre ,
som vi giver i denne Sag, vil lade den højre Haand være
uvidende om, hvad den venstre foretager sig, saa vi^p
St. Bededag slet ikke tænker paa vor lille Andel i IIj p
Indsamlingens hidtidige gode Forløb — mon saa Facd ^
vil blive et smilende Ansigt hos vor kære Sekretær og be&0e
hans Ben reddet i Land fra Sumpen?
n
I
p
K
pu
Jeg kunde godt lænke mig, hvad Pastor Charles Niel
selv antyder Muligheden a f i sin Artikel, at det store A
beide som er giort for Hjælpe-Indsamlingen, har faaet op
livet c u d s K irkefo lks gam le Kærlighed *
ledes, at det ogsaa vil blive kendeligt paa Kirkesagens store
FeStLad8'o s bede Gud om en god Dag. Vær Ba™ nok til at
bede ham om godt Vejr, saa Folk ikke er hindret