216 / 454
199
Kirkesag og derfor ikke uden videre er medregnet i Por
tionberegningen.
Alt i alt var vi enige om, at man uden særlig Optimisme
kunde
vente at faa tegnet i hvert Fald 2 Millioner
— og
Driftsudgiften vil jo kunne mere end dækkes af Renterne,
forudsat Beløbene ikke udbetales saa hurtigt, at der ingen
Renter bliver. Jeg personligt tror, vi kan komme betydeligt
videre frem — men jeg tror ganske vist ogsaa, at det bliver
nødvendigt. Det første tror jeg bl. a. ved at se paa adskil
lige af Byerne, som jo paa Forhaand er de vanskeligste.
Naar Byer som Helsingør kan faa overtegnet med 50 pCt.,
Sorø med 100 pCt., Hilierød med 80 pCt., Ringkøbing med
60 pCt. og Holstebro med 80 pCt., saa siger det mere end
mange Ord, hvad der kan naas, selv paa Steder, hvor Sagen
paa Forhaand ligger vanskeligt, naar den rette Mand faar
den i sin Iiaand.
3. ALMINDELIGE IAGTTAGELSER.
Først dette, at
det er den enkelte, der bærer Arbejdet
—
men kommer der lidt Ild i en enkelt, lykkes det ogsaa, næ
sten under alle Forhold. Henvender man sig til en Menig
hedskreds eller et Menigbedsraad og spørger, hvad de mener
om Sagen, vil de i mangfoldige Tilfælde svare, at Sagen er
god nok, men de har desværre netop nu saa meget lige paa
deres Sted — og saa bliver det ikke til noget. Eller man
spørger Præsten, og han erklærer, at der er ingen i Sognet,
som vil gøre noget ved den Sag, den er haabløs — og han
har Ret, hvis man ikke gør andet. Finder man derimod en
enkelt, som vil gøre et personligt Arbejde, er selve Sagen
saa lige til, og det økonomiske Offer, den kræver af den
enkelte, saa lille, at vi ser det atter og atter, der kan tegnes
maaslte det dobbelte Antal Portioner, hvor Præst og Skrift
kloge erklærede det for haabløst.
Dernæst:
det, som har taget Folk, er de 20 Kirker paa
een Gang.
Hvor kender jeg ikke Udviklingsgangen: først
tænker man, om man ikke siger det: »Aah, de er jo tossede
— 20 Kirker paa een Gang; men selvfølgelig er de ogsaa
glade, om de faar 5!« Næste Trin er, hvor det kommer som
en Befrielse, at saa er man altsaa færdig med Nødraabene
fra de 20 forskellige Komitéer, som hver piner sin Hjerne
for at finde en Idé, der kan redde netop dens Kirke fra at
gaa til Bunds i Uoverkommelighedens Hav eller forvildes i
Ukendskabens Bølger*). Saa ser man, at det er langt lettere
*) Netop fordi Forudsætningen for hele Planen er, at man ude
i Landet kun har sin bestemte Amtsopgave, er det givet, at de køben
havnske Kirker, der er med i Planen, ikke kan trawle i fremmede
Amter. Men selvfølgelig maa Hjælpeindsamlingen gaa ud fra, at de