219 / 454
2 0 2
blev brændende, gik til
Sekterne.
Gennem mange Aar har
disse kun hall forholdsvis liden Betydning. Nu mærkes de
atter — og del er ofte blandt vore bedste Folk, de gør deres
Høst. Det, der gjorde, at de blev overflødige for en Men
neskealder siden, var, at vi omkring de nye Kirker fik et
Menighedsliv, saa Sektererne ikke længere stod ene med den
Styrke, et Samfundsliv kan give Mennesker. Naar de nu
rører paa sig igen, betyder det — som altid — at de sætter
Fingeren paa et ømt Sted. Menighedsliv har vi nu overalt —
men der trænges til mere af Aandens Kraft. Om der har
været en Afslappelse, eller om det blot er de større Opgaver
og de større Muligheder, som kræver en større Dybde, det
véd jeg ikke — maaske er det begge Dele. Men skal ikke
Sværmeri ødelægge meget, som maaske aldrig genoprettes,
saa trænger vi til en Bevægelse i Dybden, et aandeligt Frem
stød ved Siden af det ydre.
Jeg véd godt, vort Arbejde sigter paa Rammerne. Men er
Øjeblikket virkelig saa betydningsfuldt, er der virkelig i Øje
blikket Muligheder, som der maaske ikke har været i Mands
Minde — saa vilde det være aandeligt uforsvarligt at arbejde
for at faa Rammerne i Orden, om vi ikke samtidig bad
Menigheden i Danmark træde paa Bønnens Vagt
for det
langt vigtigere, at Rammerne maa fyldes af Guds Aand.
Det er Menighedens Forbøn, vi trænger til. Og ud herfra
vil det, jeg i et foregaaende Nummer kaldte Planens Achil-
leshæl, de 5 Aar, blive forvandlet til en Hjælp, da netop de
5 Aar med Guds Hjælp, som Arbejdet skrider frem, skal
blive Midlet til en stadig mere trofast Kærlighed, en stadig
mere inderlig Forbøn.
Vi tror, det er
Guds Time
i denne Sag, og Guds Time be
tyder altid store Muligheder — men hvor meget heraf der
skal blive til Virkelighed, det afhænger først og fremmest
af Guds Menighed.
P.
Helweg-Larsen.
Et Kirke=Jubilæum.
Nathanaels Kirkes
25
Aars Dag.
Kirkesagens Jubilæumstid er efterhaanden inde; det var
jo omkring Aarhundredskiflet, at den ene Kirke efter den
anden blev indviet i de store Forstadskvarterer i Hovedsta
den. Nathanaels Sogn, som den 19de Marts 1899 blev ud
skilt fra det stærkt voksende Sundby Sogn, var indtil Sund
byernes Indlemmelse i København endnu et Landsogn; men
Bebyggelsen var i meget stærk Udvikling, og det var sik
kert i rette Tid, at »Foreningen til Opførelse' af smaa Kir
ker i København« fik en Kirke rejst her ved Byens Syd