218 / 454
2 01
over, hvad Opgaven er.
Maalet er i og for sig ikke at faa
samlet 2 Millioner, men Maalet er at faa de 20 Kirker byg
get,
hvad enten dertil vil udkræves mere eller mindre end
2 Millioner som Landets Halvdel. Da en Kirke blev sat til
200,000, var det ud fra et Skøn over, hvad et Par af de
Kirker, der stod paa Dagsordenen, kunde ventes at ville
koste. Det var et Skøn og et rundt Tal — men jeg tilføjede
1 min lille Bog (Pag. 39) »maaske dog nok under Forudsæt
ning af, at Priserne gaar noget ned«. Vi véd alle, at de
gaar den anden Vej — og det betyder, at vi maa op over de
2 Millioner, om det skal lykkes. De Erfaringer, vi hidtil har
gjort, siger ogsaa, at msd Guds Hiælp skal det lykkes.
Men ingen tror, at det vil lykkes uden Arbejde. Tegning
af Bidrag er ikke det samme som Indbetaling, og endnu
er der mange døde Pletter, som ikke i nogen Henseende
adskiller sig fra andre Steder, hvor det gaar udmærket,
uden i dette ene, at man endnu ikke har fundet den Mand,
der bliver varm for Sagen. Men der er i Reglen ikke fjer
neste Grund til at tro, han ikke
kan
findes. Arbejdet overfor
Landet — i denne Sammenhæng skal der ikke tales om Op
gaven i København — maa faa en dobbelt Karakter. Dels
Arbejdet paa den personlige Forbindelse med Bidragydere
og Menigbeder; det bliver de enkelte københavnske Kirke
komitéers Sag. Og dels Forbindelsen med Tillidsmændene
og andre, som gør et særligt Arbejde; det bliver særligt Cen
tralledelsens Opgave. Hvor meget dette sidste betyder rent
praktisk, synes jeg, man forstaar, naar man tænker paa, at
een Portion mere tegnet i hvert Sogn betyder 60,000 Kr.
Hele Øjeblikkets Situation frembyder paa flere Maader
en Parallel' til Situationen, da Kirkesagen begyndte. Dengang
stod Kirken overfor en stærk
aandelig Bevægelse,
der paa
forskellige Maader fik sit Udtryk gennem Brandesianis-
men og Arbejderbevægelsen eller rettere det materialistiske
Præg, denne havde i Danmark. Som Biskop Ammundsen
sagde det ved et Møde i Haderslev: »Kirken stod dengang
paafaldende svagt i Forsvaret; der er ikke fra den Tid et
eneste Kampskrift for Kristendommen af blivende Værd,
men Svaret paa Angrebet var Københavns Kirkesag. Nu
staar vi atter overfor en stærk aandelig Bevægelse: hele den
religiøse Uro, som spørger og knap véd, i hvad Retning den
skal spørge. Jeg tror, vort Arbejde er ved at lykkes, f0™1
det er nødvendigt, at Rammerne kommer i Orden, om Guds
Menighed, som ene har Svaret, skal blive i Stand til at naa
ud til dem, der gaar med de bundne Spørgsmaal. Ogsaa
denne Gang maa Svaret blive et kirkeligt Fremstød.
Men ogsaa paa en anden Maade er vor Tid en Parallel
til Kirkesagens første Tid. Dengang hørte det til
agens
Orden, at Mennesker, i hvem Spørgsmaalet om det evige Liv