KøbenhavnsKirkesag

197

delse at opmuntre hverandre til Arbejdet. Desuden samledes

jeg saa vidt muligt i de større Byer med snævrere Kredse af

Byens Folk.

Samtidig blev der ogsaa gjort et betydeligt Arbejde i K ø

benhavn. Her havde vi i Oktober den Sammenkomst for

Amtsrepræsentanter, som hos os alle styrkede Troen paa

Sagens Gennemførelse. Men det egentlige Arbejde for de ø v

rige Medlemmer af Forretningsudvalget var at organisere en

Presse- og Mødekampagne

— det var Pastor Charles Nielsen

og Prokurist Malmstrøm, som havde den første Opgave, me

dens Fuldmægtig Carl Rasmussen tog den sidste. Begge Dele

ordnedes i Samarbejde med Udvalgenes Formænd. Der blev

i Januar udsendt Generalkorrespondancer af Fru Gautier-

Schmit og Præsterne Fibiger, Johs. Fog-Petersen, Tolder-

lund-Hansen og Ricard. Men det væsentlige var de mange

Artikler af lokale Penne. Et godt Tegn var, at Sagen be

gyndte at vække noget af den gamle Modstand til Live. »Po-

litiken« har jævnlig haft Artikler mod Sagen, af og til har

der været kæmpet heftigt i Provinsblade, og vi maa sikkert

takke ikke blot Sagens Venner, men ogsaa dens Modstan

dere for virksom Støtte. En af vore Venner, en tidligere

københavnsk Præst, skrev: »Jeg sysler i denne Snetid, da

man ikke kan holde Møder, meget med Kirkesagen før og

nu. Skriver en Række Smaaindlæg (2— 300 Ord) til alle

Byens tre Blade samtidig. Har 10— 12 Kladder liggende, 4

er affyrede. En morsom Sport i gamle Minder og ny Glæ

de! . . . . Ikke tabe Modet! Naturligvis mange Skuffelser,

Men — det gaar nok . . . . Gid man var 20 Aar yngre.«

Mødekampagnen

gav adskilligt mere Arbejde. Fra først

a f havde vi kun regnet med Møder i Byerne; men Sam

menkomsterne med Tillidsmændene gjorde det klart, at

Gudstjenester mange Steder vilde være af afgørende Betyd

ning. Vi fik da mobiliseret en lang Række Talere, et Par

Hundrede; der maa ialt være blevcn afholdt 7—800 Møder,

deraf det store Flertal i Januar Maaned. Selvfølgelig var

mange københavnske Præster ude. Provst Winther og Pa

stor Ricard tog sig særligt af de sjællandske Byer, Provst

Nordentoft, Pastor Fibiger og Pastor Bang henholdsvis de

fynske, de østjyske og de nordjyske. Men de fleste af Talerne

var Venner fra Landet.

Samtidig med den endelige Ordning af disse Ting kom

det store

Kontorarbejde,

herunder særligt Udsendelse af Op-

raab — forskelligt til hvert Amt — , Piecer, Kuponer og m. a.,

aftalt til hver Tillidsmand efter Sognets Størrelse. Hvor me

get der er at ordne med sligt, véd kun den, der har prøvet

det — Danmark har ca. 1900 Sogne. Der fik vi en udstrakt

Hjælp fra Kirkefondets Kontor. Vanskeligheden øgedes ved,

at forsinkede Tillidsmandsmøder gjorde, at jeg egentlig kun