225 / 454
208
Gymnastiksal — første Gang samlede for at indvies i F. D.
Fis Vidundere af Alvor og Gammen, glemmer det næppe.
Og saa at vide, at dette i mange Tilfælde bliver en Bro over
til Hjemmene. En glad Dreng i en Ungdomsforening er en
Kirkeklokke, der kalder paa Far og Mor. Gid vore Venner
ogsaa paa Store Bededag vilde tænke kærligt paa Ungdoms
sagens uendelige Betydning for Kirkesagens Fremtid! De
unge, der nu ved en Bibeltime ydmyges og rejses ved I iel-
serskikkelsen, skal engang være Kirkefondsmenighedernes
Mænd og Kvinder. Vi
kan
ikke for tidligt gøre alt for dem!
Lad os begynde med Børnene. Vidunderligt at se 3— 400
Børn samlede til Børnegudstjeneste. Som et Hav af Smaa-
blomster — og lykkelig den unge Præst, som har l i d og
Lejlighed til at virke som Forstander i en Søndagsskole —
det forfrisker med de Børnestemmer og venlige Ansigter.
Saa gaar vi mere fortrøstningsfulde til de ældre — ind ad
alle de aabne Døre. Spændende er det at gøre Husbesøg!
Er der Velvilje bagved den Dørplade? Hvor taknemmelig
bliver man, naar f. Eks. et Besøg resulterer i Indbydelse til
ut komme igen og i, at Drengen derhjemme bliver Medlem
af Foreningen og to Smaapiger trofaste Søndagsskolebørn.
Hvor godt ogsaa at faa Lov til at tale indgaaende med en
forhærdet Materialist og kunne komme igen samme Sted. El
ler at faa at vide, at
1111
har et Menneske fundet Gud —
ja, det er de dybeste Oplevelser, Gud kan forunde os al
gøre. Dybe som de Timer, hvor vi i vore egne Stuer søger
den Stilhed og Forberedelse, som
niact
til — ogsaa herinde
før vi skal prøve at række Livets Brød til Storbyens
mange forskellige Sjæle. Da støttes vi af
deres
Forbøn, som
har Hjerte for alle de vildfarne, der ogsaa skal høre den
gode Hyrdes, vor Herre Jesu Kristi Røst. Maatte vi — hver
paa sin Vis og efter sine Vilkaar — se de aabne Døre og
gaa ind!
J■ Wiberg.
Præst ved Kapernaumskirken.
Her er Sommersol nok —
her er Sædejord nok — bare vi!
Skriv noget
0111
Opmuntring i Arbejdet, bad Red., og jeg
val gerne prøve derpaa; thi er der end mange Skuffelsen
saa er der endnu flere Opmuntringer, saaledes at man ofte
med Undren har Lejlighed til at opleve, at Gud formaar
over alle Ting at gøre langt ud over det, som vi beder eller
forstaar. Derfor vil jeg her slet ikke komme ind paa Glæden
over Samarbejdet med de Mennesker, der frivilligt og trofast
gør deres Gerning, fordi de er grebne af Kristus, men jeg vil