2 1 4
Kirken, maa man ogsaa betale til Kirken.« Hun havde tre
Børn, som var døbt, og jeg ventede efter dette Svar spændt
paa, hvad hun mente, det var værd. Bidraget blev: 50 Øre
een Gang for alle!!
Opmuntrende er det at se, hvorledes Sognebevidsthed
og Interesse for Kirken vokser. Her er det til stor Gavn, at
vi i Kristkirkens søndre Sogn straks fik vort eget Søndags
blad, som hver Uge bringes ind i 1000 Hjem i Sognet af en
Stab af Bladuddelere, for en stor Del ganske unge. Folk
havde i Begyndelsen svært ved at forstaa, at de ikke mere
hører til Kristkirkens Sogn, men at Kristkirken alligevel fore
løbig er deres Sognekirke (det er jo ogsaa lidt indviklet);
men nu er der mange, som gennem Oplysningerne i Søn
dagsbladet følger Kirkesagens Udvikling, saaledes at det ikke
er nødvendigt, naar man kommer paa Besøg, først at give
Forklaring paa Sogneudskillelsen, den nye Kirkes Beliggen
hed o. s. v.
Men det glædeligste er dog, at flere og flere fra Sognet
tinder ind til vore Gudstjenester og Møder for at høre Ordet
og være i de helliges Samfund. Kirkebygningen skal jo kun
være en Ramme om den Menighed, som er bygget af levende
Stene, og vi har set mere end eet Tegn paa, at Herren og
saa i Kristkirkens søndre Sogn vil bygge sin Menighed og
lade den Gerning, som han her har betroet os, lykkes, naar
blot vi tjener med Troskab.
N. Gxcimmeltoft-Hansen
,
Præst i Kristkirkens søndre Sogn.
Lidt om Sognearbejdet i Nathanaels Sogn
»Fortæl lidt om Resultaterne,« bad Kirkefondets Sekre
tær — ak ja, det er jo netop Spørgsmaalet: Er der noget
Resultat?
Naar man har været Præst i over fire Aar i et Sogn med
henimod 22,000 Mennesker, kan man ikke lade være at spej
de efter Resultater.
Og det skal da indrømmes, at det
store Resultat
blev ikke
naaet. En omfattende
Vækkelse
har vi ikke oplevet herude
i disse Aar — en saadan fremkaldes jo forøvrigt heller ikke
af Menneskers Arbejde. Men vi har' haft den Glæde Gang
paa Gang at se vor Kirke fuld og overfyldt, naar vi kaldte
ikke bare ved Højtiderne, men ogsaa i Adventsuger og Ivirke-
uger. \ i har oftere hørt, at det rundt omkring var vanske
ligt at samle Mennesker ogsaa under denne Form — men
hos os er det ikke saaledes. Vi kan faa Kirken fyldt, og
det glædelige .er, at det slet ikke er de fremmede — »store