232 / 454
Profeter« — der samler de fleste, men det er Kirkens egne
Præster.
Dette, tror jeg, bærer Vidne
0111
, at megen Modstand og
Uvilje overfor Kirken er blevet fjernet ved Præsternes Fær
den i Sognet. Kirkefondets Arbejdsprincip er rigtigt!
En stor Glæde har det været ved Søndagsgiidstjenesterne
at se saa mange — endog paafaldende mange — Mænd; men
det har været vor stadige Sorg, at saa forholdsvis faa af dem
har sluttet sig helt til Menigheden.
Dog — her synes der at skulle ske en glædelig Foran
dring, idet der i denne Vinter paa vor Sognepræsts Initiativ
er begyndt et Arbejde, udelukkende sigtende paa Mænd.
Disse Møder har været særdeles godt besøgt, og der hviler
Forjættelse over dem. Mange har taget Del i Drøftelserne,
og gode, kraftige Vidnesbyrd har der lydt.
Næsten daglig oplever man, at der er aabne Døre og Ven
lighed overfor Kirken og dens Arbejdere. I al den Tid, jeg
har været Præst herude (4% Aar), har jeg ikke en eneste
Gang mærket, at jeg var uvelkommen — jo maaske ved det
allerførste Besøg, jeg gjorde. Det var før min Indsættelse,
og jeg blev en lille Smule bange. Nu tror jeg, at det var bar
Nervøsitet fra min Side!
Skulde jeg sammenfatte mine Indtryk fra min Færden
rundt i Sognet, bliver Resultatet dette: Der er Grund til at
nære godt Haab om, at vort Arbejde ikke skal være forgæves
i Herren. Jeg traf engang dybt inde i Sibirien en gammel
Dansker. I over 40 Aar havde han
ingen
Forbindelse haft med
Danmark. Han kunde daarligt tale Dansk. Og han sagde:
Det eneste, jeg gør nu paa Dansk, er — at bede mit Fader
vor. Det sad dybest inde. Og saadan her i vort Sogn, hvor
der er Vantro og Synd som alle andre Steder, dér er der og-
saa — som alle andre Steder — dybt inde i Hjerterne Trang
til Gud. Denne Trang møder vi skjult og aåbenlyst — og
den giver os Haab.
Eet Arbejde er lykkedes over al Forventning her i Sog
net — det er Søndagsskolearbejdet. Vi har her 2 Søndags
skoler, omtrent lige store. Den ene i Menighedshuset, hvor
der alt i mange Aar har været Søndagsskole — den anden
i en Kommuneskole i den Del af Sognet, der nu agtes ud
skilt. Denne sidste har kun været et Par Aar. Vi har haft
det særlige, at Børnetallet, saa langt fra at falde efter Julen
— hvad jo er det almindeligste — endog er steget. Og paa
flere Maader har Børnenes Forældre vist megen Interesse for
Søndagsskolerne.
Men det allermest glædelige ved hele Arbejdet ex dog
Jette, at man ikke staar alene i det, men der er en Flok Med
arbejdere, der utrættelige og offervillige er med paa alle
Maader. Og denne Skare synes at vokse.
Derfor er vi fortrøstningsfulde!