203 / 454
1 8 6
I Odense Kirkesag har har taget ivrig Del, særlig da Ans-
gar Sogn omkring Aarhundredskiflet skulde udskilles fra
St. Knuds Sogn. Da det imidlertid trak i Langdrag med den
nye Kirke, tik man i Odense den Tanke midlertidig at bruge
det stedlige Missionshus til gudstjenstlig Brug. Dette vilde
Ministeriet ikke vide af.
Da skrev Emil Koch en meget skarp Artikel i »Kristeligt
Dagblad« mod Ministeriets Fremfærd. Dette indbragte »Ka
pellan« Koch en meget brutal Næse, der samtidig offentlig-
gjordes i »Berlingske Tidende«. Denne Næse gav Odensianer
ne Anledning til at skænke E. Koch en Gave. Pengene an
vendtes til det smukke Relief, der smykker Ansgar Kirkes
Portal. — Saa vidt jeg har faaet oplyst, gik Ministeriet af sig
selv senere med til at bruge Missionshuset til gudstjenstlig
Brug.
Gennem mange Aar var E. Koch Medlem af Kirkefondets
Bestyrelse; naar han kun faa Gange deltog i Bestyrelsesmø
derne, var det ikke manglende Interesse for Kirkesagen, der
holdt ham borte. — Emil Koch vilde ikke være Biskop, trods
Opfordring: »Man skal vogte sig for at indlade sig paa no
get, man ikke tror, man duer til«; men han blev dog for
mange af os vor Biskop; i hans stille Stuer søgte vi ind med
de Spørgsmaal. vi ikke kunde magte.
A.
Quistgaard.
Oskar Damkier.
f 3die M arls 1924.
Kun et Aar efter sin Afgang fra sit Embede er De
partementschef Damkier afgaaet ved Døden. Hans Livs
gerning har stadig bragt ham i Forhold til Kirkefondet. Al
lerede som Fuldmægtig i Kultusministeriet fungerede han
som Sekretær for den københavnske Kirkekommission 1890
— 92 og fik derved grundigt Indblik i de vanskelige Proble
mer. Fra 1895 har han først som Kontorchef, senere som
Departementschef haft den afgørende Indflydelse paa Mini
steriets Stilling i alle Kirkesagens Spørgsmaal. Ofle holdt
han igen, hvor vi vilde frem: undertiden gjorde han stærk
Modstand, men paa flere Punkter lykkedes det ham ved sin
ejendommelige lovformende Evne at finde Formen for de
Løsninger, der blev af væsentlig Betydning for Københavns
Kirkesag, saaledes ved den kongelige Anordning af Ilte No
vember 1899 om Adgang til Deling af Sogne i København i
Sognedistrikter
med egne Kirker og Præster, og senere i
Kampene 1906— 07, da han formede de for hele den føl
gende Udvikling afgørende Forligsvilkaar: at der ved konge
lig Anordning skulde tilsiges Kirkefondet Ret til at forbe