199 / 454
1 8 2
kom frem i det forberedende Arbejde, jo mere voksede dette,
samtidig med at Skuffelser sinkede det. Det saa en Tid sort ud',
og selv om ikke nær altiing har klappet, som det skulde, kom
vi
dog igennem det langt over Fortjeneste.
Om det derimod overgaar Forventningerne, afhænger af,
hvordan disse var. Mit Hovedindtryk svarer i hvert Fald til min
Forventning, at
det kommer til at gaa. og m ere end det, næsten
overalt, hvor der findes blot een , som vil gøre noget ved det.
Og
det gælder i Hovedsagen hvordan end de aandelige Forhold er;
er de gode, vil vor Fremgangsmaade dog kun sjældent 'føles som
en Byrde ; er de daarlige, hører der kun et Lavmaal af kirkelig
Sans til at kunne forstaa, vi trænger til de Kirker. Derfor sikal
det ikke glemmes, at selv om det i og for sig vil kunne gaa næsten
alle Steder, vil det mange Steder ikke komme i Gang uden et al
vorligt Arbejde i Fremtiden. Men vi har vel ogsaa her Lov at
synge: „Han, som har hjulpet hidindtil“ .
Paa et Punkt har det dog langt overgaaet mine Forventnin-
ger. Jeg var ikke i Tvivl om, at manee trofaste Venner af Kirke
sagen vilde gøre et solidt Arbejde. Jeg har ogsaa i den svundne
Tid set saa mange Skeptikere faa Tro paa Sagen, at det ikke un
drer mig, den Slags Omvendelser nu kan ske i stort Tal. Men jeg
havde ikke ventet atter og atter at skulle møde Følelsen af. at det
er
en G læde at faa Lov ot væ re m^d
i dette Arbejde. Og d^t lover
godt med Hensyn til Planens Akilleshæl, de fem Aar.° Har man
saa tilmed haft den Glæde at se Folk af
alle
kirkelige Retninger
gaa op i Arbejdet med Iver, j,a saa kan det jo være baade for
nøjeligt og inciterende paany at møde den eamle Modstand fra
„kirkelig interesseret Side“ — vi lever jo i Navneforandringernes
Tidsalder.
Sagt med faa Ord: Vi begynder at se det, vi hidtil har maat-
tet — ja, det er jo forkert at sige, nøjes med — at tro, at det
virkelig er
Guds Time
til et saadant Fremstød, som derFor er
kommen som en Udløsning af den bundne Kærlighed til Køben
havns Kirkesag, som ligger dybt i Guds Menighed i Danmark.
Og derfor er der Grund til at sige Tak — Tak til Gud, og
Tak til Mennesker.
P. H ehveg-Larsen .
Anmeldelser.
Under Titlen: Vor Kirkes Bekendelse har Dr. theol. Alfred
Th. Jørgensen paa O. Lohses Forlag udgivet et Foredrag, som
han i Sommeren 1923 boldt ved Det lutherske Verdenskcmvent i
Eisenach, og hvis nøjagtige Titel var: Bekendelsen som uund
værligt Grundlag for den lutherske Kirke.
Det bele Skrift, som herved anbefales paa det bedste, inde
holder en klar Paavisning af Bekendelsens Nødvendighed for