200 / 454
1 8 3
Kirken, Symbolernes autoritative Betydning, der er begrænset
af deres Forhold til Skriften saaledes, at der i deres Indhold
skarpt skelines imellem det fra Skriften direkte overtagne og der
for uopigivelige, og den tidsprægede Theologis Tanker derom,
som kan opgives, naar det viser sig, at en. senere theologisk
Forskning maa bedømme det anderledes ud fra en rigtigere Orien
tering
dog at man bliver i den givne Linje, men anvender
Principperne paa moderne Forhold. Dr. Jørgensen ønsker Be
kendelsesforpligtelsen udstrakt ogsaa til Professorerne ved de
lutherske Fakulteter. Kirken bør vaage over den gennem sine
Biskopper. Derimod har Staten intet rned det at skaffe.
I Foredragets sidste Halvdel paaviser Doktoren Bekendelsens
Indflydelse paa den ev.-luth. Theologi, som bør være præget af
den, paa Kirkens Evangelisationsarbejde, hvor Prædikenen maa
give klar Besked om det centrale i Evangeliet og ikke fortabe sig
i Udenomssnak, paa Kirkens hjælpende og sociale Virksomhed,
der er blandt de gode Gerninger, hvorom Bekendelsen taler, paa
Familie- og Samfundsliv og paa det nationale Liv. Luther var
Tysker helt igennem, men tillige international, „og det vilde se
bedre ud i Tyskland, hvis alle Tyskere var lige saa lutherske som
Luther var tysk“ . Lutherske Kristne af alle Nationer kan og bør
mødes paa den lutherske Bekendelses fælles Grund. Det første
lutherske Verdenskonvent samlet i Eisenach og paa Wartburg —
„Wartburg og Wittenberg er Europas Hjerte“ (?) — viser, at det
lader sig gøre. Og et internationalt, bekendelsestro theologisk
Fakultet vilde kunne blive til Velsignelse for mange Studerende.
Endelig er Trofasthed mod Bekendelsen alf stor Betydning for
den enkelte i hans Fonhold til Gud.
Det er just ikke de Toner, man hyppigst hører i vor Kirke,
men ¡netop derfor er der Grund til at høre efter dem og overveje
deres Rigtighed.
Menighedsbørnefoaverne har udsendt Aarsberetning for Aaret
1. Oktober 22— 30. Septbr. 23. Af Beretningen fremgaar, at
Børnehavernes Antal nu er vokset ti! 10, hvortil i November f. A.
er kommet en Ilte.
At disse Menighedsbørnehaver gør stor
Gavn er der ingen Tvivl om. De holder ikke blot Børnene borte
fra triste og usunde Baggaarde, men lærer dem meget nyttigt,
godt og fornøjeligt, skaffer dem ud paa Landet om Somimeren og
knytter mange Forbindelser mellem Menigheden og Hjemmene.
Men først og sidst er de — som ogsaa deres Fortaler, Dr. Kjer-
Petersen, understreger — et Udtryk for Menighedens Fadder-
pligt overfor de døbte Børn, som jo skal „lære at holde alt, hvad
Jesus -har befalet“ . De 6 af de 11 Børnehaver ligger i Kirke-
fondsmenigheder,.