KøbenhavnsKirkesag

vundne, og Herren har forunderligt lært Menigheden, at ind

byrdes Kærlighed og ubrødeligt Sammenhold er det første

og vigtigste i vort Arbejde.

De store indensogns ydre Opgaver, f. Eks. at bygge Kir

ke, har ikke været stillet Fredens Menighed; men mindre

Opgaver har stadig virket samlende og kaldende paa alle

Kræfter. Nu sidst Udvidelsen af Menighedssalen.

Som Arbejdet har formet sig her i København i de sid

ste 25 Aar, vii en Kirkefondskirke aldrig blive bygget alene,

men altid i Forbindelse med Menighedshus. Vi har ogsaa

hele Tiden haft en Sal med ca. 150 Siddepladser, men da

der er over 500 indtegnede Samfundsmedlemmer, siger det

sig selv, at en større Sal var savnet stærkt. Og da vi tillige

gerne vilde skaffe K. F. U. K. deres eget Hjem, blev det

under Bøn vedtaget at sige det paa tilskyndende Maade i

Menighedssamfundet. Medlemmerne tegnede sig straks for

ca. 10,000 Kr., altsammen i smaa Bidrag. Senere kom en

anonym Gave paa 1000 Kr. og en testamentarisk Gave paa

1000 Kr. m. m. Og da de Døtre, der gerne vil være gode

Børn, altid gaar til deres Mo’r i afgørende Spørgsmaal, hen

vendte vi os selvfølgelig til Kirkefondet og fik ved dets Hjælp

rejst et Laan paa 15,000 Kr. paa de lempeligste Vilkaar.

Vi skylder Professor Westergaard og Kommandør Vøhtz

stor Tak derfor.

Den 24de September kunde vi samles for første Gang

paa vor nye Sal. En Kantate blev sunget, og Pastor Ege

talte over

. Kong.

, 28: Men du, Herre, lad dine Øjne være

opladte over dette Hus Nat og Dag og over dette Sted,

hvorom du har sagt: Mit Navn skal være der for at høre

paa den Bøn, som din Tjener Israel beder.

Efter Indvielsen bragte Professor Harald Westergaard

Hilsen fra Kirkefondet og talte om Velsignelsen ved at være

Lemmer paa det samme Legeme, hvis Hoved er Kristus.

Efter Pavsen fik to af de ældste Arbejdere i Menigheden,

Mejerist Andersen og Papirhandler Larsen Ordet, og Pastor

Olsen sluttede Festen ud fra 118. Salme, Vers 19— 25.

Mandag Aften havde vi saa det første Møde paa Salen,

hvortil alle, der havde arbejdet paa Huset, og en stor Kreds

af Kirkens Venner fra Sognet var indbudt. Stiftsprovst Us-

sing gjorde os den Glæde at tale, og hans alvorlige, dybt

vækkende Vidnesbyrd om, hvad man skal gøre for at blive

frelst, ud fra Ap. Gern. 16, 30— 31, gjorde et stærkt Indtryk

paa Forsamlingen, der havde fyldt Salen til sidste Plads.

Vi sluttede derpaa med Tak til Vennerne, der havde

bragt deres Gave, og til Arkitekt Rishede for Ledelsen af

Arbejdet og til Mesteren og Svendene, der havde udført de

res Gerning omhyggeligt og præcist.

Kirkens Præster.