KøbenhavnsKirkesag
og Menigheden.
Nr. 6.
November
1922.
Biskop Gabriel Koch.
Den 3die November er Biskop G. Koch afgaaet ved Dø
den. Den danske Kirke har mistet en af sine bedste Mænd,
og det københavnske Kirkefond en af sine gamle, trofaste
Venner. Han har været Medlem af Kirkefondets Bestyrelse
fra Begyndelsen, og kom han i de senere Aar kun sjældent
med til Bestyrelsesmøderne, fordi hans store Livsgerning
bandt ham til Vestjylland, bevarede han dog sin Kærlighed
til Sagen (den, som allerede var født i hans Hjerte ved hans
Deltagelse i det fremspirende Missionsliv herinde i hans
unge Aar) og fulgte »med sin lange Kikkert« for Øje og med
et varmt Hjertes Deltagelse Begivenhedernes Gang i Hoved
staden.
Naar han deltog i vore Forhandlinger, blev han altid
hørt med stor Opmærksomhed. Klog, besindig og retfær
dig stræbte han altid at forene Hensynet til Folkets Kirke i
dens Helhed med det frie Menighedslivs Ret og Krav. Saa-
ledes ogsaa i det kirkelige Udvalg 1904, hvor han havde
Hovedæren for, at vi har faaet Loven om
Andenpræster,
og
ligeledes ved den eneste Lejlighed, hvor han kom til at tage
mere direkte aktiv Del i Kirkefondets Kamp.
Det var i 1907, da der i det kirkelige Udvalg arbejdedes
paa et Lovforslag om »Bestyrelse af Kirker«, hvis Regler
kunde blive vanskelige nok for Kirkefondets Arbejde. I
den Anledning samledes hele Bestyrelsen til et ekstraordi
nært to Dages Møde i København i August Maaned. Her føl
tes Stillingens Alvor dybt, fra Kirkesagens Forkæmperes
Side stilledes forskellige — deriblandt ogsaa nogle for stærke
— Krav, og Biskop Koch gav et djærvt og indgribende Ind
læg i Forhandlingen. Ved Aftenmødets Slutning nedsattes der
et Udvalg for at forelægge Forslag til Afgørelserne den næ
ste Dag. Biskop Koch var selvskrevet Medlem deraf. Og i
en sildig Aftentime drøftedes her de vanskelige Spørgsmaal.
Klokken blev henad 11, og man var ikke længere, end at man
indsaa, at det var umuligt at formulere endelige Forslag,
før man havde Klarhed over, hvad Ministeriet kunde gaa