69 / 454
58
med til. Da fremkom det dristige Forslag med det samme
at opsøge Departementschef Damkier. Gennem Telefon gav
denne Samtykke hertil, og ved Il-Tiden begav et Under
udvalg paa 3 (Biskop Koch, Højesteretssagfører Møldrup og
jeg) sig til hans Bolig, hvor det gennem en meget varm For
handling lykkedes at naa til en fælles Aftale, der næste Dag
vedtoges enstemmigt af Kirkefondets Bestyrelse, og som der
efter blev Grundlaget for den Fred, der sluttedes angaaende
disse Spørgsmaal under det kirkelige Udvalgs paafølgende
Samling i Oktober 1907.
Det er bekendt nok, at« Departementschef Damkier har
en stor Del af Æren for denne Fred. Biskop Koch har ogsaa
sin Del deraf. Det københavnske Kirkefond vil bevare hans
Navn i taknemlig Erindring.
Henry Ussing.
Bestyrelsesmødet i 1922.
Bestyrelsesmødet blev i Aar afholdt Tirsdag den 24de og
Onsdag den 25de Oktober.
De allerfleste af Bestyrelsens Medlemmer var mødt, da
man samledes den første Dag i K. F. U. M.s Bygning.
Efter at Salmen: »Dybt hælder Aaret i sin Gang« var
afsunget, aabnede
Biskop Ostenfeld
Mødet med Oplæsning
af 1ste Peter 1
22
— 2
5
og Bøn.
Biskoppen mindedes derefter de to Bestyrelsesmedlem
mer, der i det sidste Aar var kaldt bort:
Kontorchef Ban-
gert,
der som en af de 7 havde været med fra Kirkesagens
Begyndelse, og som ved sin store Udholdenhed, sin Kærlig
hed til Sagen og sin praktiske Sans havde betydet mere end
de fleste, og vilde blive meget vanskelig at erstatte. Ogsaa i
Kammerherre Barner
havde Kirkesagen mistet en trofast
Ven; han var altid til Stede ved Bestyrelsesmøderne, saa-
længe hans Kræfter slog til. Medens Biskoppen udtalte et:
Ære være deres Minde! rejste Forsamlingen sig.
Professor Westergaard
aflagde Beretning om Arbejdet i
det forløbne Aar. Han udtalte sin Glæde og Tak over den An
svarsfølelse og den Offervillighed, der præger vore Menig
heder, og mindedes de Festdage i det forløbne Aar, da Me
nighedshuset i Fredens Sogn blev indviet og Grundstenen
nedlagt til den nye Filips Kirke. Kirkefondet haaber nu, da
de store Lønninger ikke mere tynger, at kunne træde hjæl
pende til de mange Steder, hvor nye Fremstød skal gøres, og