132 / 213
Kort efter denne Udvidelse opnaaedes endvidere ved Kirke- og Undervisnings
ministeriets Initiativ en Overenskomst mellem alle Ministerier om a t aflevere alle de
over 100 Aar gamle Arkivalier, som endnu opbevaredes i de særskilte Arkiver, for
saaledes at udvide Gehejmearkivet til et fælles ældre Rigsarkiv. Efterhaanden som
disse Afleveringer skred frem, maatte selvfølgelig Lokalerne yderligere udvides. Justits
ministeriet afstod samtidig med sine Afleveringer Hvælvingen i Gehejmearkivets Stue,
og i Aaret 1861 indrettedes et betydeligt Stykke af Provianthusets Stue, den saakaldte
„Kristian IV’s Hvælving“, nærmest Arkivet, — ialt 58 Alen med en Gulvflade af 1240
□Alen, større end alle den oprindelige Arkivbygnings Hvælvinger tilsammen, — til
Brug for dette ældre Rigsarkiv. Ikke des mindre maatte en fuldstændig Aflevering af
det gamle Rentekammerarkiv, det eneste, som endnu stod tilbage, opgives som uud
førlig paa Grund af Regnskabsrækkernes Omfang. —
Omtrent samtidig med denne sidste Udvidelse for Gehejmearkivet modtog
ogsaa det kongelige Bibliothek en saadan for sine overfyldte Bogsale. Efter Konst-
kammerets Fraflytning i Aaret 1824 havde det kun modtaget en ringe Udvidelse ved
Kobberstiksamlingens Optagelse paa Prinsens Palæ i Aaret 1852.
Der var nu kun
en eneste Mulighed for en Udvidelse indenfor Bibliothekets egne Mure, idet Stueetagen
endnu bestandig tilhørte Militæretaten. Denne havde her et Oplag af Seletøjer og
andre, tildels ubrugelige Sager; men da der blev Tale om en Afstaaelse til Biblio-
theket, viste der sig ikke des mindre betydelige Vanskeligheder. Forhandlingerne om
denne Sag endte med, at Etaten modtog en Affindelsessum af 30,000 Rdlr. og flyt
tede sine Ting over i Proviantgaardens sydlige Sidebygning, som overlodes den af
Marineministeriet. Bibliothekets Stue indrettedes derpaa til Bogsal; de gamle Porte
erstattedes af store buede Vinduer — (de oprindelige smaa firkantede Vinduer mellem
Portene var alt ved Ombygningen 1824 tilmurede) —, og der opstilledes Hylder over
hele Gulvfladen. Disse Indretninger udførtes i Aaret 1861, og i den følgende Sommer
flyttedes Bøgerne ind i det nye Rum. Den derved opnaaede Udvidelse repræsenterede
en Gulvflade af omtrent 3000 □Alen, eller henved en Tredjedel af samtlige ældre
Lokaler. —
Det „store og for den ethnografiske Samling udmærket passende Lokale“, som
der alt i Aaret 1844 var „grundet Haab“ om at se den indflyttet i (se S. 41), var
Prinsens Palæ, eller som det officielt kaldtes: det kongelige Palæ i Kalleboderne.
Denne rummelige Bygning var indtil 1849 beboet af en hel Række Familier
og enkelte Personer. I de henved 150 Værelser og Rum landtes der saaledes i Aaret
1835 foruden en 6 —7 mindre Husstande store Lejligheder for Generalløjtnant F. Biilow,
Kammerherrerne Rømer, Berger, v. Krogh og v. d. Maase, Konferensraaderne Hansen,
Bugge og Treschow. Desuden var der, som forhen omtalt, Lokale for Højesteret
(Riddersalen og 5 andre Værelser) og Landhusholdningsselskabet (1 Værelse paa første
og 7 paa anden Sal).
I den „kongelige Kundgjørelse angaaende Givillisten“ (af 30. Maj 1849) hed det
nu: „Til Opbevaringssted for Statens Samlinger og Musæer bestemmes Palæet i Kalle
boderne, imod at Højesteret anvises andet passende Lokale; de nærværende Beboere
Bilag
II.
53