129 / 213
50
Bilag II.
En Del af det slesvigske Ministeriums Lokaler i den gamle Posthusbygning,
nemlig 7 Værelser paa første Sal, udlejedes efter Ministeriets Opløsning til Landbyg
ningernes almindelige Brandforsikring (af 29. Februar 1792), indtil denne ved Lov af
23. April 1870 fra 1. April 1872 udskiltes fra Statens Overbestyrelse. Den kjøbte der
efter det naturhistoriske Musæums Gaard i Stormgade, efterat dette alt forlængst var
flyttet til sin nye Bygning ved Universitetet. Af Værelserne i Posthuset anvendtes
herefter de 5 til en Udvidelse af Generalstabens Lokaler i Proviantgaarden. Ogsaa
flere af det slesvigske Ministeriums Lokaler i Lerches Gaard tilfaldt Krigsministeriet og
Generalstaben; andre brugtes til de civile Ministeriers Udvidelse.
En sidste Følge af Hertugdømmernes Tab var Udleveringen af deres Arkiver
til Preussen, som tilendebragtes i Aarene 1872—76.
Medens den store aarlige
Tilvæxt af Kongerigets Arkiv meget hurtig optog de derved ledigblevne Rum i
Proviantgaarden, henstod derefter det forhenværende tyske Kancelliarkivs Lokale i
Kancellibygningens Stue nogen Tid ubenyttet. I Aaret 1878 bortflyttedes ligeledes Uden
rigsministeriets Arkiv, som var indrettet i den ene Halvdel af tyske Kancellis, af
hvilket det i forrige Aarhundrede var bleven udskilt. Udenrigsministeriet opnaaede
derved a t faa sit Arkiv ud paa Amalienborg, hvor et Kjøkken i Stuen indrettedes til
det. Hvælvingen i Kancellibygningen, indrettedes derimod til Finanshovedkasse, idet
desuden en Del af Rentekammerarkivets Hvælving ud imod Slotspladsen optoges heri.
Der opnaaedes herved ialt en Plads af 1113 □Alen, foruden et Kjælderrum af 826
□Alen, om trent det samme, som Hovedkassen havde haft i Kristiansborgs og Løn
gangens Stue- og Kjælderetage. De her forladte Lokaler tilfaldt Rigsdagen, særlig
Landstinget.
Denne Omflytning indtager for saa vidt en ret mærkelig Plads i de offenlige
Bygningers Historie, som det var første Gang i Aarhundreder, at Fin anshovedkassen
uden tvingende Nødvendighed forlod Kjøbenhavns Slot, ligesom det var første Gang,
at et Lokale i Kancellibygningens hvælvede Stue toges i Brug til andet end Arkiver.
Samtidig med de ved Tronskiftet og den ulykkelige Fred fremkaldte Omflyt
ninger falder Generalstabens gradvise Optagelse i Proviantgaarden, hvorved dennes
fuldstændige Anvendelse i Administrationens Tjeneste, til Kontorer og Arkiver, finder
sin Afslutning.
Generalstabens General-Kvartermesterstab, d. e. dens taktiske og topografiske
Afdeling havde ved Omdannelsen 1842 faaet Lokale i Gaarden Mat. Nr. 131 i Arnalie-
gade. Denne Bygning var imidlertid gammel og skrøbelig og truede omsider med at
falde ned, hvorfor Ingeniørkorpset i Aaret 1855 udarbejdede Planer til dens fuldstæn
dige Ombygning; Overslaget lød paa 80,000 Rdlr. Denne Plan kom imidlertid ikke til
Udførelse, og den 1. Septbr. 1857 stilledes da Kommandantboligen i Kastellet til Raa-
dighed for den topografiske Afdeling, medens den taktiske flyttedes til Landkadet-
Akademiet. Ved Lov af 31. Marts 1858 bevilgedes dernæst 45,000 Rdlr. til Opførelsen
af en ny Bygning, som man tænkte at lægge i Esplanaden; men ved Resolution af
19. Februar 1859 bestemtes det at opføre den paa samme Grund som den gamle.
Denne blev derfor nedbrudt og Materialier indkjøbte til en ny; men dermed stansede