124 / 213
Bijag li.
45
Residensslot valgtes til Sæde for den grundlovgivende Forsamling, og det fandt end
videre, at der her kun kunde være Tale om Højesterets Festsal i Stueetagens søndre
Fløj. Det antoges endvidere, at der vilde blive Brug for 6 Værelser til Ministrene,
Præsidenten og Medlemmerne, desuden et Værelse til Sekretariat og et til Arkiv.
Ved Siden heraf foreslog Statsraadet at overlade Forsamlingens Præsident
Salsetagen i Kristian VII’s Palæ paa Amalienborg, idet det udtaltes, at „et saadant
fælles Foreningspunkt, hvor Medlemmerne privat kan mødes og udvexle deres An
skuelser, vil bidrage til at formindske Adskillelsen mellem de forskj ellige Partier, som
kan danne sig, og til at forkorte Diskussionerne i selve Forsamlingen“. Stueetagen
i dette Palæ brugtes dengang dels af Overhofmarskallatet, dels af Krigsministeriet (det
ældre „Bureau for Armeens Kommandosager“), Salsetagen henstod derimod uden særlig
Anvendelse, til Brug ved fyrstelige Besøg.
Ved Resolution af
12
. Avgust gav Kongen sit Samtykke til den af Statsraadet
paatænkte Ordning, dog „kun for denne Gang“. Den nærmere Indretning foretoges
derpaa strax efter og tilendebragtes snart; den beløb sig for Amalienborgs Vedkom
mende til en Udgift af
28
Rdlr.
12
Sk., for Lokalernes Indretning paa Kristiansborg
til
390
Rdlr., og for nyt Indbo foruden det ældre, der hidførtes fra Stændersalen i
Roskilde, til omtrent
1100
Rdlr., deraf over Halvdelen til nye Lamper.
Allerede før Rigsforsamlingen sammentraadte, viste det sig imidlertid, at man
havde været for knap i sine Beregninger; der forlangtes tre Rum til Trykkeriets Brug
og
2
til Bureau; de første anvistes i Kjælderen. Ligeledes gjorde Forsamlingens Præ
sident Prof. Schouw strax Fordring paa en bedre Udstyrelse af Salen, Anbringelse af
Gulvtæpper, en rigeligere Belysning osv. Der medgik saaledes ialt
3618
Rdlr.
2
Sk.
til Indbo. Derimod gav han fuldstændig Afkald paa Brugen af den ham tiltænkte
Lejlighed paa Amalienborg*).
Efterat der dernæst ved Grundloven af
5
. Juni
1849
var oprettet en Rigsdag
med to Ting, resolverede Kongen under
29
. Juli, at der skulde skaffes Lokale til
den i Kristi ansborgs søndre Halvdels Stueetage, saaledes at Rigsforsamlingens Sal
bestemtes til Folketingssal, medens Landstinget fik en Forsamlingssal i Fløjen ud
til Slotspladsen, den tidligere Overhofmarskallejlighed. Desuden bestemtes
9
Værelser
til Udvalg og andre til Rigsdagens øvrige Fornødenheder. Et Par Finanskontorer
maatte flyttes op i Mezzaninen.
Paa dette Grundlag har som bekjendt Rigsdagen siden den Tid forøget sine
Lokaler, saaledes at den nu omfatter hele Stueetagen i Slottets sydlige Halvdel,
mellem Hovedporten, Kolonaden og Løngangsporten, med største Delen af den tilsva
rende Mezzanin og Halvdelen af den tilsvarende Kjælder, ialt henholdsvis
9338
,
6703
og
4783
□Alen.
Efter Ministeriernes Oprettelse approberede Premierministeren under
2
. Dec.
1848
en Plan til Lokalernes Fordeling imellem dem. Kancellibygningen og de nærmest lig
gende Lokaler i Slottet tildeltes derefter Justits-, Finans- og Indenrigsministerierne, medens
*) Akter i Justitsministeriets og Rentekammerets Arkiv (Bygnings-Journal 1849 Nr. 574, Pk. Nr. 72),