122 / 213
Bilag II.
43
Det var denne anden Firkant, forhen i
5
Aar Sæde for Konstakademiet, som be
stemtes til Naturalkammermusæum, deri indbefattet kemisk Laboratorium og Fore
læsningssale. Ved samme Tid udskiltes Samlingen af Mineralier fra Konstkamret og
optoges i Universitetets (
19
. Juli
1804
). Men Indretningen af et Naturalmusæum trak
ud fra Aar til Aar, idet der stilledes større Fordringer end Slotsbygningskommissionen
troede at kunne gaa ind paa. Ved Resolution af
27
. Januar
1818
bestemtes endelig
Ruinen til Nedbrydning, saaledes at Fundamenterne bevaredes.
To Aar efter bestemtes det ved kongl. Resol. af
14
. Oktober
1820
, at der
skulde lejes Lokale til de Samlinger, som Staten havde faaet af det naturhistoriske
Selskab, i Grev Lerches Gaard, Nr.
187
(nu Gade-Nummer
10
) i Stormgaden, og godt
6 Aar efter, den
12
. Februar
1827
, gav Kongen sit Samtykke til, at denne Gaard
kjøbtes af Statskassen til et Naturalmusæum. Kjøbet sluttedes den
18
. Marts næst
efter for
21,000
Rigsbankdaler rede Sølv (
42,000
Kroner), Gaarden var af Greven
i Aaret
1811
kjøbt for den sexdobbelte Sum,
85,000
Rdlr. Kurant (
272,000
Kroner).
Det var den samme Gaard, som i Aarene
1726—1807
havde været i Slægten Holstein-
Ledreborgs Besiddelse og i hvilken Videnskabernes Selskab i de første
21
Aar holdt
sine Møder under Johan Ludvig Holsteins Forsæde. Endel af Ejendommen var
1827
lejet ud til Beboelse; men ved Resol. af
9
. Juni bestemtes, at kun Musæets Inspektør,
Prof. Reinhardt maatte beholde sin Lejlighed. Aaret i Forvejen var alt Konstkamrets
hele Naturalsamling optagen i dette Musæum. Den
24
. April
1829
opløstes Kommis
sionen for Tilvejebringelsen af et Naturalmusæum, og der udnævntes en Direktion for
det saalerdes omsider lykkelig tilvejebragte*).
Vi vender herefter tilbage til det af Konstkamret forladte Lokale i Fredrik IIPs
Bygning paa Slotsholmen. Neppe var i Efteraaret
1824
Udflytningen af Malerier og
Musæum foregaaet, før man begyndte paa den Hovedreparation, som havde gjort
Udflytningen til en bydende Nødvendighed. „Tømmerværkets Brøstfældighed var saa
stor“, siges der, „at næsten alle Bjælkehoveder paa Loftet over hele Bygningen var
opraadnede. Kobbertaget var i den Grad beskadiget, at det fandtes raadeligere rent
at borttage det og at ombytte det med et nyt Tegltag, end at nøjes med en meget
bekostelig og dog usikker Istandsættelse.“ Den svære Tømmerkonstruktion, som bar
øverste Etage og Loftet, maatte desuden nedtages og flyttes, da der havde dannet sig
en Skævhed hele Bygningen over.
Det viste sig snart, at Bibliotheket ikke kunde nøjes med mindre end den
hele Etage, og som vi har set opgav man altsaa at flytte enten Malerisamlingen eller
Dele af Konstkamret tilbage til det tidligere Lokale. Da Istandsættelsen derefter
under Ledelse af Hofbygmester J. H. Koch var tilendebragt i Løbet af Aaret
1825
og den indre Omdannelse af Rummene i det følgende Aar, toges det hele i Brug
1827
, hvorved Bibliotheket opnaaede det Omfang, som det beholdt indtil
1862
.
*) Kollegialtidende 1799, S. 254. 1804, S. 440. 1829, S. 414. Slotsbygningskornmissionens kgl. Resol.
af 1818, 27. Jan. 1827, 12. Febr., 9, Juni. 1839, 12. Juni (med Forestillinger). P. Brock, Det
Holsteinske Palæ i Stormgade (Danske Samlinger, 2. Række, III, 297 ff.). Genealogisk Arkiv, S. 307.