S_Betænkning

117 / 213

38 Bilag II.
stod i Forbindelse ved Jerndøre. Da Rentekamret samtidig havde netop disse to
Hvælvinger, der atter stod i Forbindelse med Kancellibygningen, i hvilken Arkiv­
kontoret selvfølgelig fandtes, maatte de nye Rum siges paa en meget heldig Maade at
slutte sig til de ældre, saavel som til selve Kollegierne*).
I Kong Kristian VIIFs Tid fandt der et Par Udvidelser Sted, som dog ikke gik
udenfor Kollegiebygningerries egen Grund.
I Foraaret 1844 nødtes Rentekammeret til for at skaffe Plads at henvende sig
til Generalkommissariatet, som efterhaanden havde faaet anvist forskjellige Lokaler i
de civile Kollegiers Bygninger, med Ønske om at faa disse tilbage. Dette Kollegium
var ved Forordning af 20 . Januar 1808 oprettet af det tidligere Generalitets- og
Kommissariats-Kollegium, idet Hærens Kommandosager, som hidtil havde gaaet gjennem
dettes Generalitets- og Kommandokontor, udskiltes og henlagdes under den højst-
konmianderende General og den ny oprettede Generalstab. Denne deltes igjen i en
General-Adjutantstab og en General-Kvartermesterstab, af hvilke den første med sit
Bureau fik Sæde paa Amalienborg (Kristian VIFs Palæ), i Kongens umiddelbare Nærhed;
den fik efter Tronskiftet, ved Parolbefaling af 30 . December 1839, Navn af „Bureau for
Armeens Kommandosager“. General-Kvartermesterstaben fik Bolig i Sidebygningen til
det Reventlovske Palæ, den saakaldte „Guide-Kaserne“ i Blancogade (Fredericiagade) **).
Imidlertid var ogsaa General-Kommissariats-Kollegiets Forretninger i Aarenes Løb til­
tagne saa meget, at der ikke nu kunde være Tale om at opgive noget af den Plads,
det indtog i Bygningerne, og Kongen resolverede da under 24. Juli ( 1844), at der
maatte anvendes indtil 8000 Rbdlr. paa Opførelsen af en ny Etage paa Kollegiets Gaard
istedenfor den daværende trefags Kvist. Den herved opnaaede Forøgelse i Plads var
ikke ringe, især da Loftsetagen samtidig opførtes som Mansard. Husets Længde er
(udvendig) 46V2 Alen, dets Dybde 18 Alen og hver Etages Flademaal altsaa 837 □Alen.
I det følgende Aar nødtes man ikke des mindre til at skaffe yderligere Plads
i Lerches Gaard, men her fandt man paa en anden Udvej. Da nemlig „Komiteen i
Anledning af den nye Matrikels Indførelse“ (oprettet ved kongl. Resol. af 19. Septbr.
1840) trængte til en Udvidelse af sine smaa Lokaler i Forhuset, kunde de ikke mere
skaffes tilveje i dette, men maatte indrettes i en Staldbygning ud til Provianthuset.
Lerches Gaard var den Gang optagen af en Række forskjellige Institutioner: Universi­
tets-Direktionen, Enkekassen, det tyske Kancelli, Domænebestyrelsen, det islandske
Kontor under Rentekammeret, Landvæsens- og Matrikelkontorerne, Karantæne-Direk­
tionen og forskjellige Revisionskontorer.
Der var samtidig med Gaardens Kjøb bleven indrettet en Beboelseslejlighed for
Etatsraad Arentz i det smukke Havehus ved Stranden (syd for nuværende Fiskehal).
Efter hans Enkes Død overlodes det til Konferensraad Rothe. Det var et toetages
grundmuret Hus, dertil den smukke Have med 100 Frugttræer og en Staldbygning
med Rullestue osv. Dette Udhus til Lerches Gaard ligger helt inde paa Generalitets-
*) Meddelelser fra Rentekammerarkivet 1871, L X X X I £f. Bygningsjournal 1861, 17 b.
**) Sterm, Kbbvn. S. 69. J. Davidsen, Det gamle Kbhvn. II, 133.