S_Betænkning

Bilag II.

Det kongelige Konstmusæum i Dronningens Tværgade var en Bygning paa

tre Etager med 6 rummelige Værelser i hver; den optog hvad der blev tilbage af

Konstkamrets Samlinger, efterat en omfattende Udrensning af uvedkommende Ting

havde fundet Sted. Allerede

1811

havde man skilt sig af med adskillige Sager ved

Avktion og dette gjentoges flere Gange senere;

1823

afleveredes paa een Gang efter

Forslag af Thorlacius og Thomsen

524

Stykker til Rosenborg, medens andet modtoges

i Vederlag derfor; samtidig og i det følgende Aar foretoges der Afleveringer til Tøj

huset, Instrumentsamlingerne, Konstakademiet, Bibliotheket, botanisk Have og kirurgisk

Akademi. Endelig i

1826

kom den store Aflevering til naturhistorisk Musæum, hvis

samtidige Oprettelse vi strax skal omtale*).

Konstmusæet faldt oprindelig i

Afdelinger, der dog ef'terhaanden behandledes

i tre Hovedgrupper, som atter faldt sammen med Opstillingen i de tre Etager. I Stuen

fandtes Oldsagssamlingen, oprindelig delt i en ægyptisk-græsk-romersk og en nordisk

Afdeling. De ægyptiske Sager indtog her to, de græsk-romerske to og de nordiske

to Værelser.

Paa første Sal fandtes oprindelig kun „Konstsagerne“ , men senere føjedes

hertil „Kostbarhederne“ fra

. Sal Det var en temmelig broget Samling, bl. a.

Grundstammen til det nuværende oldnordiske Musæums Afdeling for Middelalderen

og den nyere Tid.

Paa anden Sal var de Mærkværdigheder fra Grønland, „Mohrenland“ (Indien)

og Kina samlede, som danner Grundstammen for det nuværende ethnografiske Mu

sæum. De havde i Konstkamret indtaget den „indianske Sal“ , men fortrængte i Mu-

sæet snart „Kostbarhederne“ fra den øverste Etage og synes at have været den

første Samling, som endda følte sig utilbørlig indsnævret i det nye Hus. Alt

1844

tales der i den korte „Udsigt over Konstmusæets Afdelinger“ om, „at der er grundet

Haab om, at det vil være den af de kongelige Samlinger, som man først og om ikke

lang Tid kan vente indflyttet i et stort og for den udmærket passende Lokale“.

Konstmusæet var ligesom forhen Konstkamret tilgjængeligt for Ofienligheden paa

samme Maade som Rosenborg nu, altsaa for en Betaling af 6 Kroner for Selskaber

indtil

Personer. Ved kongelig Resolution af

. Januar

1845

aabnedes det derimod for

alle og det paalagdes Regaliefonden at udrede

500

Rbdlr. for det nødvendige Tilsyn.

Konstmusæet i Dronningens Tværgade var iøvrigt i videnskabelig Henseende

et historisk vigtigt Mellemled mellem det gamle Konstkammer, hvis Hensigt nærmest

var at vække Beskuerens Forbavselse, og de nyere videnskabelige Samlinger. Her

udvikledes først den Tanke, at det ikke saa meget kommer an paa at samle, hvad

der til forskjellige Tider har været eller som paa forskjellige Steder er sjældent og

ualmindeligt, men nok saa meget paa, hvad der har været brugt eller bruges i det

daglige Liv, hvad der giver Livet i de forskjellige Tider og paa de forskjellige Steder

sin ejendommelige Karakter. Deraf fulgte igjen, at de enkelte Samlingers indre Ord*) Konstkammer-Inventarieregnskaber i Kongerigets Arkiv.