119 / 213
40
Bilag II.
underkastes en Reparation. Naar denne var tilendebragt, skulde der træffes nærmere
Bestemmelse 0111, hvorvidt Galleriet skulde flyttes tilbage eller det skulde vise sig,
at Bibliotheket ikke kunde undvære noget af den ledige Plads. De Rum, som anvistes
paa Slottet, henstod med aldeles raa Mure og passede ikke til varigt Gjemmested for
Malerierne.
Aaret efter havde det imidlertid tilstrækkelig vist sig, at der ikke kunde være
Tale om en Tilbageflytning til Bibliotheket, og den
7
. Juni (
1825
) resolverede Kongen
altsaa, at Værelserne paa Slottet nu skulde sættes i en taalelig Stand, Væggene
gibses osv., for at Billederne kunde hænges op og gjøres tilgjængelige igjen, 0111 end
det fremdeles fastholdtes, at det var „indtil videre, paa ubestemt Tid“ *).
Samtidig var Indretningen af Konstmusæet i Gaarden i Dronningens Tværgade
og Sagernes Henflytning til denne tilendebragt. Den
27
. Maj
1825
efterbevilgede Kongen
Omkostningerne ved Bygningens Omordning — de beløb sig ialt til
993
Rbdlr.
16
Sk.
Sedler og Tegn — , og den
30
. næstefter opløstes Konstkamret definitivt, medens der
samtidig oprettedes en kongelig Malerisamling og et kongeligt Konstmusæum; J. C.
Spengler udnævntes til Inspektør ved dem begge**).
Billedgalleriet var fuldstændig ordnet og katalogiseret et Par Aar efter; det
indeholdt da
921
Stykker, af hvilke
160
tilhørte de forskjellige italienske Skoler,
731
den flamske,
353
den hollandske,
79
den tyske og
23
den franske Skole;
113
Stykker var malede af afdøde danske Konstnere. Fra samme Tid af (Sommeren
1827
)
aabnedes Samlingen for Publikum, idet dog de danske Malerier indtil Aaret
1836
undtoges herfra***).
Den Plads, som Malerierne optog i Slottet, var meget indskrænket, ialt
10
Værelser i den nordlige Fløj. Spengler var vant til at hjælpe sig med lidt og de raa
Vægge gjorde det yderligere tilraadeligt at bedække alt fra øverst til nederst med
Billeder. Da Rummene imidlertid var
17
Fod høje, kunde dette ingenlunde siges at
være en heldig Fremgangsmaade.
Da senere, strax efter Kong Kristian VIII’s Tronbestigelse, ved Resolution
af
20
. Februar
1840
Samlingens Sale forøgedes og sattes i en passende Stand, medens
dens Billeder underkastedes en kritisk Revision, voxede den i Omfang, samtidig med
at dens Indhold formindskedes. Der anvendtes hertil en Bekostning af
8000
Rdlr.
Fra
10
er Malerisamlingen efterhaanden udvidet til i vor Tid at fylde
22
Sale, medens
Stykkernes Antal er gaaet ned til
750
, hvoraf de
500
af ældre fremmede Konstnere.
Salenes Gulvareal er henved
6000
□Alen, hvoraf den større Halvdel falder paa den
ældre Konst; dertil kommer Bibliothekværelser, Magasinlokaler osv. med et Fladerum
af
2000
□Alen; ialt altsaa henved
8000
□Alen. Det med Malerier behængte Flade
rum paa Væggene, Mellemrummene iberegnede, udgjør godt
5000
□Alen, eller omtrent
1000
løbende Alenf).
*) Kongl. Resolutioner gjennem Slotsbygningskommissionen, 1824, 11. Juni; 1825, 7. Juni.
**) Kongl. Resol. gjen. R. K. 1825, 146. Genealog. Arkiv, S. 312. Nord. Tidsskrift 1, 87 ff., 490 f.
***) Genealogisk Arkiv, S. 309 ff.
f) Slotsbygningskommissionens Forhandlingsprotokol. Sml. Bilag VI.