114 / 213
Admiralitetsbygningen var et meget anseligt Hus, 66V2 Alen langt og
18
Alen
dybt, med to Pavilloner og et Midterparti af I8V2 Alens Bredde og
27
Alens Dybde;
det havde to Etager og en Mansard. Foruden det forenede Kollegium gav det Plads
til flere af Holmens Kontorer, et Forelæsningsværelse og Officerernes Bibliothek*).
Den store Ildebrand havde for Administrationens øvrige Bygninger den heldige
Virkning, at der overalt byggedes brandfaste Gavle ind i dem. Man havde i Holmens
store Magasinbygning gjort den Erfaring, at saadanne Gavle formaaede fuldstændig at
stanse Ildens Fremskridt, og de indsattes derfor i de følgende Aar efterhaanden baade
i den gamle Kancellibygning og i Generalitetets og Kommercekollegiets Bygninger.
Ikke mindre end
7
grundmurede Gavle med dobbelte Jerndøre i alle Etager blev ved
denne Lejlighed opmurede, ligesom Trædøre flere andre Steder erstattedes af Jerndøre.
Bekostningen herved løb op til
8600
Rdlr.
En anden tilsvarende Forholdsregel var den, at Kancelliets store Hjørnekjælder
indrettedes til Rentekammerarkiv og modtog Sagerne fra Bygningens Loft, hvor deres
Tilstedeværelse med Rette ansaas for en Brandfare**).
2
. L e rc h e s G a a rd (
1 805
) og s e n e re U d v id e lse r.
Der oprettedes den
3
. Juni
1805
en „Direktion for Universitetet og de lærde
Skoler“ , bestemt til at samle hele det lærde Undervisningsvæsen, som hidtil havde
været delt mellem Universitetets Patron og Kancelliet, under en fælles Styrelse. Der
skaffedes strax samtidig et selvstændigt Lokale til den ved Kjøbet af Grev Lerches
Gaard bag Børsen, ved Siden af Generalitetet. Kjøbekontrakten af resp.
13
. og
25
. Juni stadfæstedes af Kongen ved Resolution af
17
. Juli. Kjøbesummen var sat til
86,000
Rdlr. (
275,200
Kroner).
Som vi alt forhen har set, havde denne Gaard til sin Tid tilhørt Grevinde
Moth og Sønnen Admiral Gyldenløve; den var af hende lagt sammen af fire ældre
Ejendomme, af hvilke Præsident Bølche ejede den anseligste (
1661
,
1668
), den i
hvilken Grevinden selv boede. Ulrik Kr. Gyldenløve døde
1719
, i samme Aar som
Moderen, og efter den Tid træffer vi Admiral Gabel boende der, ligesom Viceadmiral
Sehested havde boet der engang samtidig med Gyldenløve (
1714
). Efter Gabels Bort
gang fra Hovedstaden (
1725
) boede der i nogle Aar en Justitsraad Eichel i denne
Ejendom, derpaa Gehejmeraad Iver Rosenkrans (
1731
—
40
). Ved hans Afgang fra
Statstjenesten og Bortflytning fra Hovedstaden gik den over i Kongens Eje og kort
efter opførtes den nuværende anselige Hovedbygning, dog kun med to Etager, ligesom
Nabohuset, der samtidig indrettedes til Generalkommissariat. Den første Beboer var,
som vi har set, Prinsen af Wurtemberg-Oels; efter hans Bortgang kjøbtes den af
Generalen Grev Lerche, som var Overkrigssekretær og altsaa havde sine Forretninger
lige ved Siden af. Den blev lagt til Grevskabet Lerchenborg, men udlejedes helt eller
!'
Bilag II.
<
35
*) Thurah, Hafnia hodierna, 212 (Fig. 76). Danske Atlas, II, 151. Garde, III, 290. S. Stenn, Beskr.
over Kbhvn., S. 407
**) Kongl. Resol, af 1797, 29. Marts og 3. Maj; 1799, 18. Jan.
e*