111 / 213
Bilag tf.
1
. S l o t t e t s og A d m ir a lite ts b y g n in g e n s B ra n d
1794
—
95
.
Den
26
—
27
. Februar
1794
gik Kristiansborg Hovedbygning næsten fuldstændig
op i Luer. Branden opstod saa pludselig og med saa stor Voldsomhed, at forholdsvis
kun lidet blev reddet fra Ødelæggelsen. Løngangene mod Syd, til Kancelliet og til
Bibliotheket, delte Skjæbne med Hovedbygningen.
Ved denne Ildsvaade var en Række Statsinstitutioner bievne hjemløse og de
spredtes nu for en Tid til forskjellige Steder. Finanskontorerne flyttedes til Bank
bygningen ved Børsen, Højesteret og General-Vej-Kommissionen til Prinsens Palæ,
Malerisamlingen bragtes til Kapellet i Holmens Kirke. Det var lykkedes Konstkammer-
forvalteren Lorens Spengiers Søn og Medhjælper Johan Konrad Spengler ved sin
Aandsnærværelse og sit Mod at redde hele Hovedmassen af Galleriets Konstværker;
kun
7
af de
60
Stykker gik ved denne Lejlighed til Grunde. Ogsaa fra de nærmest
liggende Værelser
paa Slottet blev en storDel af Konstkamrets Malerier lykkelig
reddede. I Løbet af Natten, da det maattesynes tvivlsomt, om ikke Branden vilde
forplante sig over i Bibliothekbygningen, lod han endvidere Konstkamrets Sager bringe
i Behold til Grev Lerches Gaard, som dengang beboedes af Gehejmeraadinde Stampe,
ligesom Forbindelsen gjennem den vestlige Løngang saa vidt muligt blev ødelagt*).
Der maatte tænkes paa nye Rum til de forskjellige Finansinstitutioner, som
ikke kunde blive
i Bankbygningen, og den
16
. Maj
1798
resolverede Kongen, at
„Kancelliløngangen“ (den kaldes nu ogsaa Kavallerløngangen) helt skulde indrettes til
Finanskontorer, saaledes at dog Kongeetagen ikke gjenopførtes. Bekostningerne herved
ansloges til
20,000
Rdlr.
De nødvendige Byggearbejder var tilendebragte i Vinteren
1799
—
1800
, og
den
12
. Februar i det sidstnævnte Aar bevilgedes der
2500
Rdlr. til Indbo. Der ind
rettedes ialt
14
Kontorer foruden Arkiv og Zahlkammerkassen i Kjælderen. I Stuen
fandtes foruden Zahlkammerets Kassererkontorer ogsaa Skatkammer- og Annuitets
kontorerne; i Mezzaninen derimod Finanskollegiets Kollegiestue, Sekretariat og Arkiv,
ligesom ogsaa Sekretariatet for den synkende Fond. I de følgende Aar fik Direktionen
for Statsgjælden og den synkende Fond endvidere
7
Værelser i Slottets Stueetage**).
Ogsaa den vestlige Løngang kom efter Slotsbranden til Anvendelse. Biblio
theket udvidedes i disse Aar overordenlig med flere store Bogsamlinger, og Pladsen
viste sig alt for indskrænket. Dertil kom, at det den
15
. November
1793
var bleven
erklæret for et offenligt Bibliothek og at man altsaa maatte være betænkt paa at
skaffe Plads til de Videnskabsmænd, som maatte ville benytte det. Der foretoges da
et Mageskifte med Konstkamret, saaledes at dette fik det forhenværende Statsraads-
værelse mod Øst, medens Bibliotheket fik de nærmeste Rum ved Siden af den hars-
*) Genealogisk Arkiv, S. 298 ff.
**) Kgl. Resol. 1798, 16. Maj; R. K. Bygningskontor, D. 2535. 1800, 12. Febr. (Nr. 510). Sterm,
Kbhvn. S. 478, 481.
V. Omflytninger og Udvidelser indtil 1848.