107 / 213
28
Bilag II.
konseillets hidtilværende Lokale*). Som bekjendt har Finanskollegiets forskjellige
Efterfølgere indtil vor Tid bevaret disse Lokaler gjennem alle Omskiftelser, medens
Udenrigsministeriet ved Statsforandringen
1848—49
opgav sin gamle Plads i Kan
cellibygningen.
En anden Institution, som fra Struensees Tid overlevede de senere Omvælt
ninger, var „Kjøbenhavns Hof- og Stadsret“. Den oprettedes under
15
. Juni
1771
og afløste en Række ældre Domstole, hvis Jurisdiktionsforhold tildels var aldeles for
ældede. Paa Stadens Raadhus holdtes der selvfølgelig fra tidligere Tid Byting; det
var delt i en Tingsret og en Politiret; den første holdtes i Stuen, den anden paa
første Sal. Begge gik op i den nye Domstol, som derefter fik Navnet Stadsret.
Navnet Hofret hidrørte fra de to Domstole paa Slottet: Hofretten og Borgretten.
Endvidere ophævedes fra nu af Kammerretten, som havde været holdt af Rente
kammeret og paadømte dels Regnskabsbetjentenes Sager, dels Spørgsmaal om kongelige
Oppebørsler. Endelig Tamperretten, der holdtes paa Universitetet af Stiftamtmanden
og Konsistorium og afgjorde Ægteskabssager**).
Hof- og Stadsretten holdtes første Gang den
15
. Juli
1771
i de
32
Mænds Sal
paa Raadhuset. Da man derefter saa sig om efter en varig Bolig, indstillede Justitiarius
i Retten F. Horn paa Opfordring, at v. d. Liihes Gaard paa Kjøbmagergade (Post-
gaarden), som kunde faas til Kjøbs, vilde egne sig fortrinlig til det nævnte Brug;
der udkrævedes i alt mindst
26
Værelser. Bekosteligheden herved skræmmede dog
Kabinettet tilbage og der udgik Ordre til Hofmtendanten at skaffe Plads i en af de
kongelige Bygninger. Dette førte til, at Retten maatte flytte til Prinsens Palæ i
Kalleboderne, hvor der fandtes 6 Værelser til Raadighed. Saaledes stod det hen til
efter Struensees Fald.
Ud paa Foraaret (
1772
) klagede Justitiarius over den aldeles utilstrækkelige Plads,
og v. d. Liihes Gaard blev igjen bragt i Forslag. Samtidig kom der imidlertid andre
Tilbud, og den
15
. Oktbr.
1772
resolverede Kongen gjennem Finanskollegiet, at
Retten selv skulde kjøbe sig en Gaard og lade den indrette for ialt indtil
16,000
Rdlr.
(
51,200
Kroner). Derefter erhvervedes Gaarden Nr.
35
i Østerkvarter, paa Østergade
(Efterslægtens Gaard). Skjødet udstedtes den
10
. Decbr.
1773
; Kjøbesummen var
14,000
Rdlr.
Denne Gaard havde
1661
tilhørt Niels Trolle og var derefter bleven kjøbt af
Rentemesteren Henrik Møller, som ejede Nabogaarden. Senere havde den tilhørt
Etatsraad Jens Harbo (
1684
), Krigs- og Admiralitetsraad;
1739
tilskjødedes den Vin
handleren M. Toyon og
1747
udstedtes der et Privilegium paa den at være Vinhus
og Herberge. Ti Aar efter fik S. G. Lyche Skjøde paa den og fra ham kom den til
*) Meddelelser fra Rentekammerarkivet 1873— 76, S. 74 ff. Urkunden osv., I, 529 ff. Plan over
Kancellibygningen 1771, i Kongerigets Arkiv.
**) Danske Atlas, II, 115. Meddelelser fra Rentekammerarkivet, 1873— 76, S. 11, 87. H. Matzen,
Kbhvns. Universitets Retshistorie I, 226 f.