102 / 213
Bilag II.
23
gjorde atter Landetatskommissariatets Flytning, og der skaffedes da Plads til dette i
Posthuset. Fra den Tid af vedblev Admiralitetet og Søetatens Kommissariat i Virkelig
heden at være samlede i samme Hus og snart tillige under fælles Styrelse*).
I April Maaned
1740
var Iver Rosenkrans bleven afskediget af Statstjenesten
og rimeligvis kort efter kjøbte Kongen hans Gaard bag Børsen. Den ombyggedes
nogen Tid efter og indrettedes sidst paa Aaret
1742
til Bolig for Prinsen (senere
Hertug) af Wurtemberg-Oels, der var Generalmajor og Chef for Livgarden og først et
Aars Tid havde boet i Marskalsgaarden (nuværende Postgaard) paa Kjøbmagergade.
Den kaldtes derefter det „Wiirtembergske Palæ“ , men solgtes efter Kongens Død og
Hertugens Bortgang af dansk Tjeneste til Grev Lerche, General og Over-Krigs-Sekre-
tær, og knyttedes af ham til Grevskabet Lerchenborg, medens den dog, som det synes,
senere jævnlig var udlejet.
Ved Erhvervelsen af den Rosenkrans’ske Gaard og Have fik Kongen friere
Hænder til Benyttelsen af det hele Terræn syd for Kancelliet. Allerede et Par Maaneder
efter lagdes et Stykke af Haven til den kongelige Vedhave, nemlig Stykket lige syd
for Proviantgaarden **), og i det følgende Aar skredes der til Byggearbejder, som afskar
den nordligste Del af Haven fra det øvrige.
Allerede den
30
. Januar
1741
reskriberede Kongen til Generalpostdirektøren,
at han skulde konferere med Bygmesteren, Oberstløjtnant Thurah, om „den nye Ind
retning“ af Postamtets indre Fløj, og ud paa Foraaret paabegyndtes omfattende Ar
bejder, som førte til, at Forhuset indrettedes til Landetatens Generalkommissariat,
medens Sidefløjen førtes helt over til Proviantgaarden og overlodes til Postamtet og
Kommercekollegiet. Den nye Bygning havde selvfølgelig samme Dybde som den
ældre (
13x/2
Alen), men en Længde af
46
Alen; den var uden Kjælder, i to Etager.
Postamtet optog fra nu af saa godt som hele Kjælderen i For- og Sidehuset, hele
Sidehusets Stue og godt Halvdelen af første Sal. Kommercekollegiet fik første Sal i
den nye Fløj. Kommissariatets Brændedeputat forøgedes efter denne Omflytning fra
Huset ved Holmens Kirke fra
56
til
80
Favne
(10
Ovne for
7
), medens samtidig
Kommercekollegiet fik
40
, Kancellierne henholdsvis
4 2
,
52
og
36
, Konseillet
58
og
Rentekammeret
132
Favne***).
Sidefløjen vedblev imidlertid at være Gaardens svage Punkt; den maatte
14
Aar efter igjen underkastes en Hovedreparation, hvorved Bindingsværket helt
*)
Thurah, Danske Vitruv. I, 211 f. Danske Atlas II, 150 f.
Garde, Dansk-norske Sømagt, III,336.
IV, 115, 117, 120 f. S. Sterm, Besk. over Kbhvn., S. 409.
**) Kongelig Resol. i Rentekammerets Kbhvn. Kontor 1740,
20. Juni, Nr. 385. Mnemosyne I,407,
410. Danske Vitruv. I, 89. Danske Atlas II, 153. Hist. Tidsskrift, 3 Række, IV, 181. Vaupell,
Dansk-norske Hær, II, 594. Kbhvn. Kontors Kopibog 1741, 534. Kristiansborgs Møblerings
regnskab 1736-48, Bilag B a 279. F c 305. S. 302. Z b, 320, 342.
***) Gen. Postamtets Resolutions- og Korrespondance-Protokol (1741, 560). Zahlkamrets Udgifts
regnskab 1741, Militæretaten S. 305— 12. Civiletat, Nr. 1427, 1438 f., 1457, 1461, 1558 ff., 1632,
1654, 1662, 1674, 1685 ff., 1710. Kong. Resol. g. R. K. 1741, 21. Avg. Dok. ved Kbhvn. Kontor
Nr. 413. N. Dajons Material-Regnsk. 1741, Nr. 15. Plan over Bygningerne ved R. K. kongl. Resol,
af 23. Avgust 1781 (Nr. 192).