98 / 213
III. Kong Kristian VI’s Bygninger.
1
. P o s t h u s e t b ag B ø rs e n (nu K r ig sm in is te r ie ts Gaard).
I Kong Kristian VI’s Tid toges en ny betydelig Bygning i Administrationens
Tjeneste, i hvilken den siden hin Tid uafbrudt har været, nemlig Krigsministeriets
Gaard bag Børsen. Sammenhængen hermed var følgende.
Dengang der toges Beslutning om Kancelliets Opførelse (
1713
), ejedes Nabo
grunden mod Syd af Enkedronningen, den nærmest følgende af Kongen og den tredje
af Grevinde Moth eller hendes Søn med Kong Kristian V, General-Admiral Ulrik Kr.
Gyldenløve. Det var Stederne Nr.
95—97
bag Børsen, svarende til de nuværende
Ministerialbygninger: Kommunikationsbygningen (
97
), Krigsministeriet (
96
) og Lerches
Gaard (
95
).
Dronning Charlotte Amalie havde overladt Nr.
97
til sin reformerte Hofpræst
Dr. Muschulus, men senere brændte Huset og Hofpræsten fik sin Bolig i Storm
gade overfor den store Kjøbmand Vigand, i hvis Gaard den reformerte Kirke fand
tes*). Grunden bag Børsen henlaa derimod i mange Aar uden Bygninger, men som
det maa antages med Haveanlæg til Dronningens Nabogaard (
98
), der senere beboedes
af Gehejmeraad Holstein. Nr.
96
(Krigsministeriets Gaard) havde oprindelig tilhørt
Kristoffer Gabel og ejedes senere af Storkansleren, Grev Fredrik Ahlefeldt;
1689
var
den ligesom Nabogaarden brændt. Ved kongelig Resolution af
7
. Novbr.
1696
fik
islandsk Kjøbmand Knud Pedersen Storm
20
Aars Skattefrihed paa det her af ham
opførte grundmurede Hus; det havde foruden Kjælderen to Etager og var
48
Alen
langt og
18
Alen dybt, og han agtede i den følgende Sommer hertil at føje en Side
bygning paa
40
Alens Længde og
13
Alens Dybde. Det er de endnu bevarede Byg
ninger. Storm døde i Aaret
1705
og nogle Aar efter kjøbte Kongen Stedet af Told
inspektøren, Kammerraad Jean Mathias Leers. Hans Skjøde er udstedt den
19
. Av-
gust
1711
, men alt Aaret tilforn siges det i Skattemandtallet at være beboet af
„Grevinde Schindelen“ , d. e. Frøken Schindel, Grevinde af Fredriksholm, Kongens
daværende Elskerinde, og er altsaa vistnok alt i Efteraaret
1709
, da Forholdet til
hende opstod, kjøbt og indrettet til hende; Maleren Henrik Krock var i dette og de
nærmest følgende Aar sysselsat med at dekorere Værelserne med Loftsmalerier**).
Grevinden faldt imidlertid som bekjendt et Par Aar efter i Unaade, og i
Efteraaret
1712
ægtede Kongen Anna Sofie Reventlov, der som „Fyrstinde“ eller
„Hertuginde af Slesvig“ fik Bolig i den samme Gaard. Den var ved en Løngang sat
i Forbindelse med den bagved liggende Proviantgaard og derigjennem med Slottet.
Imidlertid blev Kongen ved Arv efter sin Moder ligeledes Ejer af Nabogaarden ind til
*) Saaledes 1689— 90: Kbhn. Dipi. III, 678. Kort i Krigsministeriets Arkiv fra 1690 (Vand
ledninger).
**) Riegels, Fredrik IV , II, 39, 49. Skattemandtal 1710. Kbhvn. Dipi. I, 737. II, 813. III, 678,
723, 780 f. Kort i Krigsmin. Arkiv. Skjødet af 1711, registreret i Rentekammerarkivet. Original
kongl. Resol. af 7. Nov. 1696 sammesteds. Danske Magasin III, 147, 154.
b*
bilag II.
19