93 / 213
14
Bilag ÎÎ.
Den sydligste af dem (Strandkvarter Nr.
98
), i sin sydlige Grænselinje nøjagtig
svarende til Kancellibygningens Rentekammerfløj, med en Bredde til Gaden af godt
30
Alen, ejedes af Enkedronningen Charlotte Amalie og var beboet af Gehejmeraad
J. G. Holstein. Hun havde kjøbt denne anselige Gaard efter den bekjendte Konstner
Abraham Wuchters, som døde i Foraaret
1682
og i sin Tid havde faaet den efter
Kjøbmanden Kasper Rollufsen, den første som her til Lands havde indført den saa-
kaldte Kommishandel „som en almindelig perpetuerlig Avktion“ *). Enkedronningen
døde den
27
. Marts
1714
, og Kongen arvede saaledes denne Ejendom strax efter at
Planen til dens Benyttelse var lagt.
Nord for denne laa den Deputerede ved Finanserne, Etatsraad Ocksens Gaard
(Strandkvarter Nr.
99
); den havde omtrent samme Gadebredde som den foregaaende
og strakte sig ligesom denne over til Provianthuset. Den havde tidligere tilhørt Præsident
Klavs Hartvigsen og i det foregaaende Aarhundrede Hofmarskallen Kristoffer Kørbitz og
hans Enke. Oprindelig dannede den en samlet Ejendom med den følgende, Henrik
Møllers Boldhus.
Dette strakte sig (som Nr.
100
i Strandkvarter) fra den nysnævnte Grund
nordpaa i en Længde af
51
Alen, det vil sige
14
Alen ud over den nuværende
Kancellibygnings nordlige Façade, ind imod Slotspladsen. Det var en anselig, til sin
Tid berømt Bygning, opført af Rigmanden, senere Rentemester Henrik Møller. Jens
Wolf siger om denne og den foregaaende i sit Værk fra
1654
: „Henrik Møller haver
og ladet bygge den Plads imellem Børsen og hans Majestæts Provianthus, hvor han
og af Grunden et meget kosteligt muret Hus med skjønne Gemakker haver ladet
opsætte (d. e. Nr.
99
) og derhos et meget herligt Boldhus (Nr.
100
), hvis Lige udi
Bygning og Overdel, med Skabelun og Malning man neppelige veed af dets Lige at
berømme og sige; med en skjøn og hvalt Kjælder under, hvor adskillige Slags Drik
der til Kjøbs indlægges kan. Fra Slottet og til dette Boldhus er en Løngang gjort
for Hans Maj. og Dronningen, naar de vil forlyste sig hen og se hvo der leger, da er
der en Sted, hvor de med Lyst kan staa og sig om se“ **).
Henrik Møllers Boldhus var
1658
kommen i Kongens og senere i forskjellige
privates Hænder og ejedes
1714
halvt af Magister Peder Schades Arvinger i Roskilde,
halvt af Familjerne Lytzov og Offenberg, vistnok som Arvinger efter Staldmester Harstall
af Berridsgaard, der havde boet i Nabogaarden***).
Denne, den fjerde Ejendom (Strandkvarter Nr.
101
), laa mellem Boldhuset og
Provianthuset, saaledes at Grunden nøjagtig svarede til Kancellibygningens nordlige
Fløj. med Tillæg af en
12
Alen ind paa Slotspladsen. Der stod her før Jens Wolfs
Tid „en meget behændig og konstig Hestemølle“ ;
1663
solgte Kong Fredrik III
*) Kbhn. Diplom. I, 737. III, 526, 540, 587, 678, 761. L. Holberg,
Danmarks Hist.,
Ny U d g., III,
361. Friis, Samlinger, S. 147, 157 ff. Med Hensyn til Ejere og Beboere henvises desuden her
og i det følgende til Rentekammerarkivets Skattelister og Grundtaxter.
**) Norsk hist. Tidsskr. II, 312. Dan. Bibi. II, 508 ff. Wolf, Encomion, S. 151.
***) Kongl. Resol. gjennem Rentekammeret af 24. Septbr. 1714. Hist. Tidsskrift III, 168. Kbhn.
Dipi. III, 678.