92 / 213
feilag
11
.
13
et helt nyt Arkiv paa Bibliothekets Loft. Men ikke desmindre viste det sig i Be
gyndelsen af det nye Aarhundrede umuligt længere at rumme, hvad der skulde
opbevares i de dertil bestemte Lokaler, og den
13
. Januar
1705
indgav „Brevkammer-
skriveren“ (Arkivaren), Kammeradvokat Nikolaus Fris, en Forestilling til Kongen om
Opførelsen af et nyt Arkivhus. Hofmarskal Platen gjorde et Udkast til en saadan
Bygning, men Planen fremmedes ikke videre, før Kammerkollegiet under
28
. Novbr.
1707
indtrængende anbefalede Arkivarens fornyede Andragende, hvorpaa Kongen
forlangte en nærmere specificeret Plan og allerede under
22
. December næst efter
approberede denne.
Det nye Arkivhus blev bygget paa Slotspladsen, nordvest for Renteriet,
omtrent mellem den nuværende Slotskirke og Højbro. Det var
32
Alen langt, 11
Alen bredt og grundmuret; Bekostningen ansloges til godt
2000
Rdlr. Foruden
Brevkammer skulde det ogsaa give Plads til et Konsumtionskontor.
I Foraaret
1710
flyttede daværende Brevkammerskriver Nils Kristensen ind
i det nye Hus, efterat „Kontrolløren og Skriveren for Maleværkets Konsumtion her i
Staden“ alt den foregaaende Mikkelsdag havde taget deres nye Lejlighed i Besiddelse.
Elleve Aar efter fraflyttede imidlertid Arkivet for bestandig denne Bolig, som derpaa i
Aaret
1736
forsvandt for den nye Slotsbygning*).
2
. K a n c e llib y g n in g e n og G eh e jm e a rk iv e t.
Efterhaanden havde hele den gamle Renteribygning paa Slotspladsen vist sig
utilstrækkelig til at tilfredsstille de stadig voxende Krav til Administrationen, og Kong
Fredrik IV besluttede derfor at opføre en ny tidssvarende Regeringsbygning paa et
andet Sted, om end ligeledes i Slottets Nærhed. Den Plads, som valgtes, mellem
Slottet og Børsen, i Forbindelse med det nye Arkivhus og derigjennem med de andre
kongelige Bygninger paa Slotsholmen, svarede i enhver Henseende til de Fordringer,
som maatte stilles, og det saa fuldstændig, at den endnu den Dag idag maa anses
for den bedst mulige.
Den Del af Slotsholmen, som der her er Tale om, var efter Jens Lavridsen
Wolfs Udtryk (S.
154
) i Kong Kristian IV’s Tid „udi det aabenbarlige Hav og Strand
opfyldt“. Efterat Kongen imidlertid paa denne Opfylding havde opført Børsen og
Proviantgaarden, varede det ikke længe, før de mellemliggende Grunde fandt Kjøbere,
fra først af Kjøbmænd, som vilde opføre deres Pakhuse i Nærheden af den Kanal,
som skar sig ind bagved Børsen, senere ligeledes blandt høje Standspersoner, som
vilde bo smukt og helst i Nærheden af Slottet. Saaledes træffer vi i Aarene efter
Enevældens Indførelse paa dette Strøg Rigsmarsken Kristoffer Kørbitz, Konstneren
Abraham Wuchters, Rentemesteren Kristoffer Gabel, Feltherren Hans Schak, senere
hen Storkansleren Fredrik Ahlefeldt, Grevinde Moth osv.
Kancellibygningens Grund indtoges af
4
forskjellige Ejendomme, som i Januar
1714
, da Kong Fredrik IV opkjøbte dem, var paa følgende Hænder.
*)
Meddelelser fra Rentekammerarkivet
1871, XIII—XXI.