87 / 213
8
Bilag II.
I Kong Kristian V’s Tid foretoges der en talrig Række Omdannelser i Kol
legierne og deres indbyrdes Forhold, uden at dette dog i nogen mærkelig Grad fik et
synligt Udtryk i de til Administrationens Brug bestemte Bygninger.
I Begyndelsen af hans Regering, da Udviklingen af et kraftigt Værn og en
slagfærdig Hær især laa Kongen paa Sinde, henlagdes en stor Del af Statens Ind
tægter under Forsvarskollegiernes umiddelbare Bestyrelse, og disse forøgedes med et
nyt, hvis Medlemmer først kaldtes „Direktører over Militiens Midler“ , senere (
1675
)
„Deputerede ved General-Kommissariatet“. Dette Kommissariatskollegium forestod i
Krigens Tid baade Landhærens, Fæstningernes og Flaadens Forsyning i alle Retninger;
det ophævedes vel atter i Aaret
1679
, men gjenoprettedes gjentagne Gange, sidste
Gang
1694
(til
1712
).
De to Bygninger ved Holmens Laage anføres i Grundtaxten af Aaret
1689
,
den første som Bopæl for Holmens Admiral Spahn, den anden som Kommerce-
kollegium. Dette sidste havde dog altid ført en hensygnende Tilværelse og stansede
i alle Tilfælde faa Aar efter sin Virksomhed; i dets Sted havde General-Kommissariatet
for Landhæren alt dengang, som det synes, sit stadige Ophold her, medens de De
puterede paa de Tidspunkter, da ogsaa Flaadens Anliggender var betroede dem,
ligesom ellers Søetatens Deputerede, holdt deres derved foranledigede Møder paa
selve Holmen*). Admiralitetet synes derimod stadig at have holdt sig i sit tidligere
Hjem, Krigskollegiebygningen, i hvilken Holmens Admiral nu havde faaet Bolig. Da
Pladsen senere blev for snæver, indrettedes en Nabogaard til Bolig for ham. Selve
Krigskollegiet var derimod efter den skaanske Krigs Slutning helt ophævet og afløst af
et Krigskancelli, som var overordnet saavel begge Kommissariaterne som Admiralitetet
og havde faaet sit Lokale paa Slottet**).
Der indtraadte i det hele ved denne Tid (Jan.
1680
) en temmelig gjennem-
gribende Omdannelse af den øverste Styrelse. Istedenfor Skatkammeret, der oprindelig
havde forenet den øverste Styrelse af alle de Anliggender, som nu sorterer under
Finans- og Indenrigs-Ministerierne, med selve Kasseforretningerne, traadte nu, efter
forskjellige mellemliggende Forandringer, et Rentekammer og et saakaldet Zahlkammer.
Det første af disse organiseredes fra nu af med bestemt adskilte Stiftskontorer, saa-
ledes som det bestod indtil
1841
, og det var ved denne Lejlighed, at Mansardetagen
helt indrettedes til Brevkammer for de mangfoldige Regnskaber, som nu af Rente
skriverne afleveredes fra deres ældre Kontorer***). Det andet, Zahlkammeret, op
rettedes derimod af de efterhaanden paa Slottet samlede enkelte Kasser. Saaledes
var Peder Brandt i Aaret
1676
først bleven Zahlmester (eller „Betalmester“, som det
i Begyndelsen enkelte Gange kaldtes) ved Hofkassen (d. e. Civiletatens Kasse);
i det følgende Aar var hertil kommen de to militære Etaters Kasser, idet de dog
*) Garde, Efterretninger II, 233 f.
**) Holberg, Danmarks og Norges Beskrivelse,
S. 702 f.
Vaupell, Dansk-norske Hærs Historie,
I, 224.
I
Slottets Brænderegnskab for Aarene
1679—99
sammenfattes disse Bygninger snart som Gene
ralkommissariatet, snart skjelnes der mellem Kommissariatet, Admiralitetet og Kommercekollegiet.
***j Meddelelser fra Rentekammerarkivet,
1871,
p. V
f.