S_Betænkning

Bilag 11.

skjønt Kong Kristian IV endnu som bekjendt havde indrettet et særligt Kancelli

paa Fredriksborg*).

Kjøbenhavns Slot dannedes af en Kreds af temmelig forskelligartede Bygninger,

omgivne af en Grav. Over denne førte en Bro, mellem en ydre og en indre Portbygning;

Grunden til den første fandtes paa det Sted, hvor Kong Fredrik VH’s Statue nu staar.

Efter at være kommen gjennem den indre Port havde man det Blaa Taarn tilhøjre og

lige ved Siden af det en gammel grundmuret Bygning som forbandt Taarnet med den

nordlige Længe, i hvilken Riddersalen fandtes; denne Bygning var det „gamle Kancelli“ **).

Kancellibygningens høje Tag naaede end ikke op i Højde med Blaataarns Mur

værk, som det støttede sig til; den havde to Etager, en lav hvælvet Stue og en høj

Sal, begge med fire Fag Vinduer ud til Slotsgaarden, Salen desuden med Vinduer udad

til Graven og over imod Byen. Paa Salen fandtes i Kong Kristian IV’s tidligere Aar

i tvende adskilte Rum de to Kancellier; i Stuen samledes Rigens Raad med Hof

mesteren.

I Kongefløjen syd for Taarnet fandtes derimod de „Hvælvinger“, der

omtales som Gjemmesteder for Rigens Breve og Pengeskatte. Nedlæggelsen af Breve

og andre Arkivalier saavel som af Penge og Klenodjer i aflaasede Skrin i et „Brev-

kammmer“, „Drejekammer“ eller „Penningekammer“ („Himmerige“), paa Slotte eller i

Kirkebygninger, var dengang almindelig.

Samtidig fandtes Rentekammeret paa Salen over Toldboden, den saakaldte

Renteribygning. Denne laa foran Slottet ved Havnens gamle Indløb, omtrent overfor

nuværende Boldhusgade, tilvenstre for Slottets ydre Port. Den var bygget umiddelbart

ud til Vandet og havde en lille Landgangsbro. Paa dette Sted fandtes der fra Arilds

Tid en Bom, som om Natten lukkede for Havnen og ved hvilken Skibene maatte

betale Told***).

I Kong Kristian IV’s Tid flyttedes Toldboden længere ud; den siges en Tid

at have været i nuværende Holmens Kirke og fandtes senere tilligemed Havnens Bom

paa den sydøstlige Side af Holmen (over til „Amager Blokhus“). I Aaret

1622

flyttede

derpaa Kancellierne ud i Toldbodens gamle Lokale, som ombyggedes til sit nye Brug****).

Ved denne Forandring blev det gamle Hus ved Havnens Indløb en fuldstændig

Regeringsbygning. Medens Salen optoges af Rentekammeret og dets forskjellige Kon

torer, fandtes de to Kancellier og Rigsraadets Raadstue underneden. Det hedder

derom i Jens Lavridsen Wolfs bekendte Bog (fra

1654

): „Strax udenfor Slottet er Raad-

*) Hist. Tidsskr. IV, 583. Friis, Bygningshist. S. 253. Kristian IV ’s Breve 1636— 40, S. 174, 194, 216.

**) Se Billedet foran i Eleonore Kristines Jammersminde, og Planerne lios F. R. Friis, Samlinger til

dansk Bygnings- og Konsthistorie, S. 178 f. Bricka og Fridericia, Kong Kr. 4 Breve, 1632— 35,

S. 242, 356. At Stuen var hvælvet ses af Rigens Regnskab 1601, da en Trappegang blev brudt

igjennem Hvælvingen (Kongerigets Arkiv).

***) Troels Lund, Danm. Hist. 111, 195 ff. Origines Hafnienses, S. 34. S. B. Smith, Eleonore Kristines

Jammersminde, 2. Udg., S. 26: »Baaden lagde an ved den liden Bro, som er ved Renteriet«. J. L.

Wolf, Encomion regni Daniæ S. 161. N. D. Mag. Il, 212.

*•**) Rigens Udgiftsregnskab 1622— 23: Bygningshaandværkernes Afregninger (Maleren skal »staffere

endel Gemakker« under Rentekammeret; der foretages Stenhuggerarbejder; det »nye Kancelli«

omtales; Væggene i »Raadstuen og det danske Kancelli under Rentekammeret« beklædes med

Alen Spaanmaatter osv.). Thurah, Danske Vitruv., S. 59, siger (urigtigt), at Bygningen opførtes 1622.