84 / 213
Bilag II.
5
stuen, hvor Rigens højvise Raad forsamles, førend de paa Slottet indgaar, naar Herre
dag holdes, eller naar deer til andet at forsamles om forskrevne. Der er og det danske
og tyske Kancelli og der ovenover er Renteriet, hvor Rentemestrene hver sit Kontor
haver—. Hvilket skjønne af Grund opmuredeHus er med Bly og Skeversten betækket“.
Den gamle Kancellibygning paa Slottet omdannedes saaledes, at Salen indrettedes til
„det meget skjønne, vel sirede og kostelig beprydede Gemak, hvor Hans Kongelige
Majestæt med Rigens højvise Raad sidder Ret og holder Herredag“. Stuen derimod,
den gamle hvælvede Raadstue, indrettedes til Hofapothek og Konfektyr, senere (
1644
)
til Møntværksted og anden lignende Brug, indtil den igjen paa et senere Tidspunkt
toges i Brug som „Zahlkammer“ *).
2
. K o lle g ie rn e s I n d r e t n i n g og O m d a n n e ls e r i d e t
17
. A a rh u n d r e d e .
Da i Slutningen af Aaret
1660
efter Statsomvæltningen de nye Regerings
kollegier indrettedes, maatte der selvfølgelig tænkes paa forøget Plads til deres Virk
somhed: Renteriet udvidedes ved Tilbygning og der kjøbtes en Gaard i Byen til
Krigskollegium og Admiralitet.
Det gamle Rigsraad, hvis Raadstue havde været i Renteriet, medens Herre
dagssalen fandtes i det gamle Kancelli paa Slottet, afløstes som bekjendt af et Stats
kollegium og en Højesteret, hvorved den dømmende Myndighed hos denne Rigets
højeste Avtoritet adskiltes fra Forvaltningen.
Højesteret beholdt for Fremtiden
Herredagssalen paa Slottet, medens Statskollegiet indrettedes i Raadstuen, ved Siden
af Kancellierne.
Med Hensyn til disse foretoges der den Forandring, at de ikke mere som
forhen skulde være Expeditionskontorer for hele Landets Styrelse; ethvert af de andre
Kollegier fik tværtimod samme Selvstændighed overfor sit særlige Forretningsomraade
som Kancellierne overfor deres; kun Statskollegiet stod selvfølgelig i visse Maader
over dem alle. Rentekammeret, eller som det i de første Aar kaldtes „Skatkammeret“,
modtog herved en betydelig Udvidelse paa Kancelliernes Bekostning, idet hele Landets
Styrelse m. H. t. Finans- og Skattevæsen, saavel som til Lenenes (Amternes) Forvalt
ning samledes under det med det tidligere Kasse- og Regnskabsvæsen.
Den
26
. Januar
1661
udgik i Anledning af Kollegiernes endelige Ordning føl
gende kongelige Brev til Rigens Skatmester:
Fr.
3
.
Vor synderlige Gunst tilforn!
Woris Naadigste Willie och befaling er, Att I lader accordere och handle
med Woris vice Admiral paa Bremmerholm, Osz Elschelig Jørgen Biørnsen, omb hans
gaard til K rig s Go lleg io och A dm ira lite tz brug, Vdimod billig hetalning paa
wisse Terminer. Disligeste Att I giører dend Anordning, At huis Atschillige Ma-
terialier, som behøfuis til den bøgning, Wy Naadigst wille At schulle forferdiges wed
*) Wolf, Encomion R. D., S. 150, 147. Friis, Samlinger, S. 177, 203 f,