Previous Page  82 / 213 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 82 / 213 Next Page
Page Background

Bilag II.

Udsigt over Centraladministrationens, Domstolenes og de offen-

lige Samlingers Bygningshistorie, fra

1660

til Nutiden.

Af Gehejmearkivar A. D. Jø rg e n s e n .

I. Kongerne Fredrik III og Kristian V. Kollegiernes Indretning og

den store Bibliothekbygning.

1

. In d le d n in g .

Lige indtil henimod Enevældens Indførelse vedligeholdtes som bekjendt hos

os i alt væsenligt de gamle middelalderlige Former for Rigets Centraladministration

saavel som for Ordningen af den dømmende Magt. Expeditionen af de kongelige

Regeringsskrivelser udgik fra Kancelliet (eller Kancellierne, det danske og det tyske);

Finansernes Bestyrelse og Regnskabernes Revision foretoges i Rentekammeret og i

„Kongens eget Kammer“. Den højeste Regeringsmyndighed var hos Kongen i For­

ening med Rigsraadets Medlemmer, enkeltvis eller i Samling (Herredag).

Det laa i Sagens Natur, at disse ældste Regeringsinstitutioner maatte være

nøje knyttede til Kongens Person; vi ser dem derfor ogsaa følge med paa hans Rejser

og have mere varige Lokaler paa de kongelige Residensslotte. I Kong Kristian II’s

Instrux for sine Hofembedsmænd paalægges det Fodermarsken paa Kongens Rejser

først at sørge for Værelser til „Kancelleriet“, „fordi Kongens Ærende falder der mest

ind“ *). Og endnu længe efter er der Tale om Kongens Kancelli, hvor han kommer

frem paa sine Slotte, ja endog „paa Jagten“, d. e. paa de Gaarde, hvor han tager

ind for Jagtens Skyld. I Aaret

1572

søgte Kong Fredrik II at gjenindføre den tidligere,

i Krigsaarene ophørte Skik, at ogsaa en Rentemester med sine Renteskrivere fulgte

med Hoffet**).

Efterhaanden maatte dog de egenlige Residensslotte blive faste Sæder for

baade Kancelli og Rentekammer, og i Slutningen af den ældre konstitutionelle Rege­

ringsperiode var Kjøbenhavns Slot i Virkeligheden alt bleven Regeringens stadige Sæde,

*) Danske Magasin, 3. Række, I, 159. Sml. Ny D. M. I, 313 fl.

**) Hist. Tidsskr. II, 16-17.