88 / 213
Bilag II.
endnu holdtes strængt adskilte. Fra Omdannelsen efter Nyaar
1680
samledes de
derimod fuldstændig i et fælles „Zahlkammer“, fra hvilket der fra den Tid af aarlig
aflagdes et Indtægts- og et tredobbelt Udgifts-Regnskab (særskilt for hver af de
tre Etater).
Ved Oprettelsen af Zahlkammeret toges den gamle Kancellibygning paa Slottet
igen fuldstændig i Brug efter sin oprindelige Bestemmelse. Paa Salen holdtes, som før
bemærket, Højesteret, og i Stuen indrettedes Zahlkammeret. Der fandtes her særlige
Kamre for „Ober-Zahlmesteren“, Kammersekretæren og Kopisterne, endvidere et „ydre
Kammer“ med et Par Stenborde, og et mørkt Kammer bag#ude til Graven, vistnok
det andensteds nævnte „Skatkammer“*).
Desuden fik, som allerede omtalt, fra nu af „Krigssekretæren“ eller „Krigs-
kancelliet“ Plads i Slottets Bygninger, i Nærheden af Zahlkamret. Fra først af synes
der kun at være tildelt dette to Kamre, nemlig Krigssekretærens Kammer og et „yderste
Kammer“ (Forværelse); men endel Aar senere findes der ogsaa Værelser for Kopisterne
og Kancelliforvalteren**).
Endelig kan det endnu nævnes, at foruden Højesteret ogsaa den i Aaret
1661
oprettede Hofret havde sit Sæde paa Slottet. Under dens Jurisdiktion hørte ifølge
Privilegierne af
23
. Novbr.
1661
Embedsmændene i Rangen og alle de i Hofrullen indførte
Personer, saavel i Civil- som Kriminalsager. At endelig ogsaa Borgretten (den ældre
Gaardsret) under Fodermarskens, senere Slotsfogdens Forsæde, saavel som Amtets
Skriverstue fandtes paa Slottet, skal her blot nævnes***).
3
. Den s to r e B ib lio th e k - og K o n s tk am m e rb y g n in g .
Fandtes Kancelliet og Raadsalene oprindelig paa de kongelige Slotte, saa var
det samme selvfølgelig Tilfældet med de store Samlinger af Bøger, Konstsager og
Rariteter, som efterhaanden maatte danne sig overalt, hvor en rig Slægt i Aarhundreder
havde sit Hjem. Der fandtes da ogsaa i Kong Fredrik III’s Tid et „Bibliothek“ og
et „Model- og Konstkammer“ paa Kjøbenhavns Slot, medens talrige Malerier omtales
spredte i saa godt som alle Beboelsesrum. Det var ikke saa underligt, at den lærde
og højtdannede Konge efter Enevældens Indførelse besluttede paa eet Sted og udenfor
det urolige Slot at samle alt hvad han af den Art havde, for blandt sine Bøger og
Samlinger helt at kunne trække sig tilbage fra Hoffet.
Til Byggeplads valgtes Grunden mellem Tøjhusets og Provianthusets Gavle
syd for Slottet. Der laa her en ældre Bygning med takkede Gavle, opført af Kong
Fredrik II til Tøjhus; den var i Øst og Vest ved aabne Mellemrum skilt fra Kristian IV’s
store Bygninger paa begge Sider af Proviantgaardshavnen. Rumforholdene svarer paa
dette Sted endnu den Dag idag i alt væsenligt til de daværende, naar man kun
*) Kbhn. Slots Inventarieregnskab 1679. Resens supplerende Gjengivelse af Wolf, hos Friis, Sam
linger, S. 177.
**) Kbhn. Slots Inventarieregnskab 1712, S. 443.
***) Privilegierne findes trykte blandt Love og Anordninger. Instruxer for Hof- og Borgretten, af
19. Novbr. 1681 i Geh. Arks. Aarsberetning II, 235 ff. I Slotsinventariet 1672 nævnes Hofret-
Stuen og Amtskriver-Stuen (3 Værelser).