94 / 213
Bilag tt.
15
I
' ' ''
' ■
‘ ' '
Grunden til den bekjendte Kasper Herbach (Konst-Kasper), som samme Aar blev
Møntmester efter Johan Stichmann og indrettede Mønten i Boldhusets Kjælder. Senere
ejedes denne Gaard af Rigsmarsken Kørbitz og var altsaa bragt i Forbindelse med
den tilgrænsende, Nr.
99
; den beboedes
1689
af Staldmester Harstall, hvis Datter var
gift med Marskens Søn, Oversekretæren i Krigskancelliet. I Aaret
1714
ejedes den af
den lærde Islænder Arne Magnussen, Sekretær i Gehejmearkivet, som havde giftet sig
til den med kongl. Remmesnider Hans Vichmans Enke, Mette Fischer*).
Den
15
. Januar
1714
fik Kongen Skjøde paa Arne Magnussens Grund ved
Proviantgaarden ; samtidig kjøbtes Etatsraad Ocksens Gaard, medens dog Skjødet først
udstedtes senere (den
10
. Juli
1715
). Den
24
. Januar udstedtes der en kongelig Ordre,
hvorved de to Ejendomme fritoges for al Skat og Afgift**). Nr.
98
arvede Kongen,
som allerede nævnt, et Par Maaneder, senere efter sin Moder, og Boldhuset lod han
ved Bygmester Ernst kjøbe af Magister Peder Schades Arvinger, saaledes at Skjødet
skulde gjælde fra Paaske. Kjøbesummen for deres ene Halvdel var
2500
Rigsdaler
Kroner, og den anden blev derefter ved kongl. Resolution af
24
. Septbr.
1714
ex-
proprieret for samme Pris af de forskjellige Arvinger; en enkelt af dem havde alt
den
20
. April faaet sin Del bestemt. Skjøderne paa denne Gaard var udstedte hen
holdsvis den
10
. Februar
1716
og den 6. Avgust
1721
.
Den ved disse Erhvervelser indvundne Grund blev efter Husenes Nedbrydelse
reguleret, saaledes at Façaden ud til Slotspladsen rykkedes ind i Linje med Proviant
husets Gavl, Bibliotheket og Tøjhuset. Opførelsen af den mægtige Bygning i tre
Etager, saaledes som den endnu den Dag idag staar aldeles uforandret baade i sit
Ydre og i alt væsenligt i sin indre Anordning, paabegyndtes i Efteraaret
1715
, under
Ledelse af General-Bygmester J. G. Ernst. Bekostningen beløb sig til c.
70,000
Rdlr.
(
225,000
Kroner). Men først i Avgust Maaned
1721
flyttede de forskjellige Kollegier
ind i deres nye Boliger; den
15
. Avgust holdt Kammerkollegiet sin første Session
i Rentekammersalen. Den gamle Renteribygning blev i den følgende Vinter nedbrudt
og Materialerne førte til den kongelige Materialgaard***). Grunden, paa hvilken fra
den tidlige Middelalder af „Huset ved Bommen“ havde haft sin Plads, blev ryddelig-
gjort og planeret og har ikke senere baaret nogen Bygning.
Kancellibygningen har foruden den hvælvede Kjælder, der vel tildels maa
antages at være bevaret fra Boldhuset, tre Etager, af hvilke hele Stuen er hvælvet,
i en Højde af
12
V2 Fod, første Sal er
13
, anden derimod kun
9
p 2 Fod høj. De tre
Fløje, mod Nord, Øst og Syd, som i Vest slutter sig til Provianthuset, støder sammen
i stumpe Vinkler, saaledes at der til den østlige Hovedfaçade overfor Børsen paa
96
Alens Længde svarer en Afstand af
115
Alen mellem Yderpunkterne op imod
Provianthuset, medens den nordlige Fløjs Façade kun er
52
, den sydliges derimod
*) Kbhvn. Dipi. III, 582. Møntregnskaber i Kongerigets Arkiv. Skattemandtal 1704 ff. Nord. Tidsskr.
for Oldkyndighed III, 28.
**) Skjøderne i Gehejmearkivet. Rentekammerets kjøbenhavnske Civil-Etats-Kontor, Missivebogen.
***) Kongl. Resol. af 30. Avg. 1721 i Rentek. Sml. Bilag 9 til Materialgaardens Regnskab for 1722
(Aflevering af 28. Februar 22).