100 / 213
Bilag II.
21
medens nogen Tid efter Grev Reventlov fik Granden paa Kjøbmagergade foræret til
derpaa i Forening med sin Nabogrund (Nr.
14
) at opføre et stort treetages Hus*).
Der var samtidig fattet Plan til Opførelsen af et andet Posthus.
Der blev efter Branden paalagt Landet en almindelig „Brandstyr“ , hvis
Udbytte anvendtes til Stadens Gjenopførelse. Den
19
. Maj
1730
stadfæstede Kong
Fredrik IV en Kontrakt med Over-Landbygmester J. Korn. Krieger om for en Sum af
godt
6500
Rdlr., der skulde udredes af denne Skat, paa Slotsholmen at opføre et nyt
Posthus med Rum til Generalpostamtet. Grunden til dette Hus kjøbtes omtrent lige
for Højbro; der stod to Ejendomme, Nr.
104
og
105
i Strandkvarter, yderst i de Hus
rækker, som dengang strakte sig langs Kanalen paa Slotsholmen, overfor Gammelstrand.
Kong Fredrik III havde solgt dem fra Slottet under Stadens Belejring; den ene, som
kaldtes „den gamle Hønsehave“ , til Kjøkkenskriver Hans Olufsen, den anden til Tøj
mesteren Peder Kalthof; de kjøbtes nu tilbage for henholdsvis
2600
Rdlr. og
4000
Slettedlr.
Det nye Posthus skulde være
44
Alen langt og
14
Alen dybt, have
3
Etager
og Kjælder, samt en Stald bagved,
56
Alen i Omkreds. Arbejderne begyndte strax
og fremmedes saa hurtig, at de
2U
af Overslagssummen kom til Anvendelse endnu
i
Aaret
1730
.
Men imidlertid fandt Tronskiftet Sted og Kong Kristian VI kom i Besiddelse
af den store Gaard bag Børsen. Han lod da Lejemaalet paa Danneskjolds Gaard til
Posthus opsige, og Paaske Flyttedag
1731
flyttede Generalpostamtet med sine ridende
og agende Poster ind i Enkedronningens forhenværende Gaard, der afleveredes af
Justitsraad Hoffmann. Bygningen af det paabegyndte Hus ved Højbro fortsattes
uden synderlig Kraft; endnu Aaret efter bestilte Bygmesteren vel en Sten med Kon
gens Navnetræk osv. til at sætte over Porten, men den blev liggende ubrugt og
Huset henstod uden Anvendelse, indtil det tilligemed hele Rækken forsvandt i Anled
ning af den store Slotsbygning**).
Gaarden Nr.
96
bag Børsen vedblev altsaa at være Posthus, og saaledes stod
det til Aaret
1780
, da den nuværende Postgaard indrettedes til dette Brug.
I December
1735
oprettede Kong Kristian VI dernæst et „General-Landets-
Økonomi- og Kommerce-Kollegium“ og det bestemtes, at dette skulde have Lokale i
Posthuset, altsaa ligeoverfor Børsen, hvor kort efter den omtrent samtidig indrettede
Bank og General-Magasinet blev anbragte. Der foretoges i den Anledning Forbedringer
ved Bygningen, som i den følgende Sommer betaltes med
550
Rdlr.
Strax i Vinterens Begyndelse viste der sig imidlertid Fare for at Sidebygningen,
i hvilken Kommercekollegiet holdt sine Møder, kunde falde ned, og det blev nød
vendigt strax at afstive den saa godt det lod sig gjøre. Da dette imidlertid ikke
beroligede det høje Kollegium, flyttede det i det følgende Foraar til den faa Maaneder
*) Generalpostamtets kongelige Resolutioner. Forordning af 15. Oktbr. 1727. Hojer, Friedr. IV,
II, 200, 205. Kongl. Resol. af 17. Jan. 1730, gjennem R. K. Kjøbenhavns Skattelister, 1713— 14,
1720. Riegels, Fredrik IV, II, 90, 92. Russæus, S. 247.
**)
Simon Paulis Brandstyrsregnskab, Udgiften 1730, S. 92 Bilag Nr. 579 ff. Antegnelse Nr. 34 og
Bilag 17. 1733 Nr. 7. Antegnelser Nr. 1, 2. Kbhvns. Dip]. II, 813. III, 484, 678, 494. General-
postamtets Forestillingsprotokol, 1731, 18. Maj, 1. Juni.