S_Betænkning

Bilag II.

var ved Hjælp af en almindelig Extraskat at forrente og afbetale den ved Krigs

rustningerne foranledigede Statsgjæld. I Kjælderen indrettedes der et Extra-Skatte-

Kontor. Senere flyttedes det op i Stuen og fortrængte Justitskontoret fra sin hidtil

værende Plads.

Samtidig med at Administrationen saaledes bemægtigede sig Løngangens

Stue, indrettedes der et Billedgalleri i dens Kongeetage. Kong Fredrik V havde efter

Grev A. G. Moltkes Tilskyndelse ved Konsthandleren Gerhard Morell ladet flere Hun

drede Malerier opkjøbe i Holland og Nederlandene, uden at der kunde findes en

passende Plads til dem enten paa Slottet eller i Konstkamrets Galleri, som alt i

Forvejen var overfyldt. Gerhard Morell, som i April

1759

var bleven adjungeret

Konstkammerforvalteren J. S. Wahl og senere (

1765

) fulgte ham i Embedet, anstillede

da en omhyggelig Undersøgelse af den hele Masse og gjorde et Udvalg af de bedste

Stykker i alle Retninger. Disse Stykker, ialt

af meget forskjellig Størrelse, ophængtes

derpaa i Løngangens Kongeetage, den Vej, Kongen daglig færdedes fra Slottet til

Kancelliet og Bibliotheket. Hele Længdevæggen og begge Endevæggene bedækkedes

paa denne Maade med Malerier. Det hele Galleri var

130

Fod langt,

Fod bredt

Fod højt. Den samtidige „danske Atlas“ udtaler den Mening, at det „bliver i

sin Art et af de skjønneste som nogensteds fmdes“. I Januar Maaned

1767

tilende

bragte Morell sin „Gatalogus des neuen Bildersaales“ eller som den ogsaa kaldes

„Beurtheilendes Verzeichniss aller in der neuen Gallerie befindlichen kostbaren Male

reien“, nred Plan over Ophængningen*).

I de samme Aar foregik der en Omflytning i Kancellibygningen og Posthuset,

som fuldendte Krigsdepartementernes Indretning i dette sidste.

Ligesom Flaadens øverste Styrelse havde været delt mellem et Admiralitet

og et General-Kommissariat, saaledes var Landhæren og Fæstningerne underlagte dels

et Krigskancelli og dels et General-Kommissariat. De to Institutioner svarede hen

holdsvis for Flaaden og Hæren paa det nærmeste til, hvad Kancelliet og Rentekamret

var for Landets civile Bestyrelse.

I Løbet af forrige Aarhundrede blev denne Adskillelse dog efterhaanden mere

og mere opgivet; vel indtraadte der gjentagne Gange igjen en Adskillelse efterat

Foreningen havde fundet Sted, men efterhaanden kom man dog til Ro i denne.

Der oprettedes saaledes under

. Oktbr.

1763

et „General-Krigs-Direktorium“,

med Ophævelse af det hidtilværende Krigs-Kancelli og det sideordnede General-

Kommissariat. I den herom udfærdigede „Fundamental-Einrichtung“ hedder det til

Slutningen: „Damit man endlich alles zusammen an einem Orte und nicht nöthig

habe, die Sache in zwei verschiedenen Gebäuden aus einander zu suchen, welches

viele Unordnungen verursachen muss, so wird man dahin bedacht sein alles von

der Canzelei wegzubringen und im Haus des General-Kriegs-Direktorii zu etabliren“.

Denne Tanke udførtes dog ikke lige strax. Først da Krigsdirektoriet den

. Oktbr.

1767

var blevet til et „Generalitets- og Kommissariat-Kollegium“ (svarende

*) Danske Atlas, II, 155. Genealogisk Arkiv, 296 f. Morells Katalog i Kongerigets Arkiv.