110 / 213
stjerne vilde optage en Katalog over dem, som saa Videnskabernes Selskab skulde
udgive. Endelig var en stor Del af Malerierne afgivne til det nye Galleri i Løngangen.
Nu fattede Guldberg den Plan at danne et Mønt- og Medaljekabinet paa
Rosenborg, baade af de nordiske og fremmede Mønter, og det overdroges til Wiede-
welt at indrette et passende Lokale til det, medens samtidig Georg Zoega sendtes
udenlands for at forberede sig til at overtage dets Bestyrelse. Først i Efteraaret
1784
blev den nye Lejlighed, bestaaende af to Værelser, færdig; men Zoega havde
samtidig opgivet at vende tilbage til sit Fædreland, og først da Ramus ved Aar-
hundredets Udgang fik Ansættelse ved Kabinettet, kom det til sin
R.etsom historisk
og videnskabelig Samling*).
Bibliothekbygningens Udvidelse fandt selvfølgelig Sted imod Vest, ned imod
Tøjhuset. Der var her et Mellemrum mellem de to store Bygninger paa 331/2 Alen;
en Løngang med Underkjørsel, hvilende paa Pæle, forbandt Tøjhusets Loft med en
Bindingsværks Bygning, som paa dette Sted laa op imod Bibliotheket. Ved kongl.
Resolution af
15
. April
1738
var der bevilget
479
Rdlr. til at forny denne Løngangs
bygning, som forneden var
21
, foroven
28
Alen lang**). Den yderligere Forbindelse
med Slottet var samtidig gjort nærmere ved Opførelsen af Løngangen over de høje
Portbuer mellem Kavallergaarden paa den ene, Ridebanen og Tøjhusgade paa den
anden Side. Et Fag Vinduer var derved bleven lukket i alle tre Etager.
Overslagene til Forbindelsesbygningen beløb sig til henved
20,000
Rdlr., men
nedbragtes til godt
15,000
(
48,000
Kroner); der skulde herfor ikke blot opføres og
indrettes en Husmasse paa 33V2 Alens Længde,
21
Alens Dybde og
3
Etagers Højde,
men hele den ældre Bygning skulde tillige underkastes en gjennemgribende Reparation.
Alle Vinduerne i Bibliotheket skulde saaledes laves om for at kunne give mere Lys;
istedenfor 6 Rammer i hver Karm med smaa Ruder sattes der
4
med store Ruder;
det beregnedes, at Lysfanget derved vilde vinde henved
4
Kvadratalen.
Bygningsarbejderne udførtes i Aarene
1781—85
efter Harsdorfs Plan og under
Tilsyn af Bygningsinspektør Zuber. Bibliotheket vandt herved to Sale paa
29
X
18
Alens Størrelse, af hvilke den øverste, i Konstkammer-Etagen, blev bestemt til nordisk
Literatur. Ved samme Lejlighed blev det gamle Statsraadsværelse i Husets østlige
Gavl aabnet og bestemt til Haandskriftsamling, medens det tilsvarende i den vestlige
Gavl, det senere Udlaanskontor, fik en Kakkelovn og saaledes indrettedes til stadigt
Vinterbrug. Stueetagen maatte overlades til Militæretaten for at opnaa dens Samtykke
til Sammenbygningen med Tøjhuset***).
*) G. Molbech, Videnskabernes Selskabs Historie, S. 23. Genealogisk Arkiv, S. 297. Konstkammer-
inventar af 1775, S. 1, 16, 273 (Kongerigets Arkiv). A. D. Jørgensen, Georg Zoega, S. 65, 84, 179
(med Kildeangivelserne).
**) Dokumenter og Tegning ved Kbhvns. Kontor 1738, Nr. 328.
***) Werlauff, Historiske Efterretninger om det store kongelige Bibliothek, 208 f.
Bilag li*
31