![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0112.jpg)
dorfske Sal i Konstkammeretagen. Her indrettedes der nu en Læsesal for besøgende,
og en Del af Løngangen fra Bibliotheket til Slottets Mezzanin, som netop udmundede
her, toges til Bogsal.. Denne er ialt
65
Alen lang og
13
V
2
Alen bred og repræsenterer
altsaa en ikke ubetydelig Forøgelse i Rum; men den var i mange Aar baade fugtig
og mørk. Bibliothekaren, den fortjente Moldenhawer, omgikkes derfor allerede nu med
den Tanke helt at faa Konstkamret flyttet ud af Bygningen; men denne Foranstaltning
lod dog endnu vente paa sig en hel Menneskealder*).
Den
4
. Maj
1803
nedsattes der en Kommission „angaaende Slottets og et Raad-
og Domhus’s Opbyggelse“ , under Forsæde af Statsministeren C. D. F. Reventlov;
deres Bygmester var Professor Hansen. I det nye Raad- og Domhus fik den imidlertid
til „Lands-Overret“ udvidede „Hof- og Stadsret“ sine Lokaler, og den
19
Oktober
1815
resolverede Kongen, at dens hidtilværende Gaard paa Østergade skulde bruges
til forskjellige Fabrikanlæg, en Bestemmelse, som dog kort efter, den
12
. Januar
1816
,
tilbagekaldtes.
Hvad Slotsbygningen angaar, da fik den endnu ingen umiddelbar Interesse for de
her behandlede Institutioners Lokalhistorie, uden for saa vidt som Højesteret igjen
fik sin Festsal i den sydlige Hovedfløj, medens i Mellemtiden Rettens højtidelige
Aabning havde fundet Sted paa Rosenborg. Den
29
November
1828
reskriberede
Kongen til Bygningskommissionen, at han ønskede at se Arbejderne ved denne Sal
fremmede saa meget, at Rettens højtidelige Aabning kunde finde Sted her i det følgende
Aars Marts Maaned. Salen, som bekjendt den nuværende Folketingssal, kom i det
nye Slot til at ligge i Stuen, ikke som forhen i Kongeetagen**)
Rettens daglige Lokaler fandtes derimod efter Branden ikke mere paa Kristians-
borg, men i det saakaldte Prinsens Palæ, eller Palæet i Kalleboderne, en Bygning,
som fra denne Tid af spiller en betydningsfuld Rolle især i vore Samlingers Historie.
Den rige Kjøbmand Vigand Mikkelbecher, Kongens Kjældermester, havde i
Kalleboderne eller Fredriksholm, som dette fra Stranden indvundne Kvarter ogsaa
kaldtes, ladet opfylde og bebygge forskjellige store Grunde, saaledes at endog Ny
Vestergade i daglig Tale kaldtes Vigandsgade. I Stormgade ejede han ligeledes en
Gaard, som fordum havde tilhørt Hans Schak; her var der indrettet et reformert
Kapel, og Dronning Charlotte Amalies Hofpræst Dr. Muschulus boede i samme Gade
i et Sted, som tilhørte Dronningen***).
Da Kong Fredrik IV lod en stor Del af Slottet nedbryde for at opføre det
fra nyt af, kjøbte han først Vigands store Gaard ud til Kanalen tilligemed Nabo-
gaarden, og lod her et Palæ opføre til midlertidig Bolig for Hoffet. Senere overlodes
det til Kronprinsen, efter hvem det fra nu af i Reglen opkaldtes. Ved denne Lejlighed
udvidedes Sidefløjen til Ny Vestergade til sin nuværende Længde. Da endel Aar
efter den unge Kronprins (Fredrik V) efter sit Giftermaal skulde indrettes sammesteds,
Bilag
11
.
3 3
*) Werlauff, Kgl. Bibliotheks Historie, S. 290 f., 298.
**) Slotsbygningskommissionens Arkiv (i Kongerigets Arkiv). Sterm, S. 518.
***) Kbhvns. Dipi. III, 693 f., 790. Slotsinventaret har Kapellet i Vigands Hus.
c