S_Betænkning

113 / 213

34 Bilag 11.
fandt man Pladsen for snæver, og der foretoges derfor en Ombygning i Aarene
1743—44 , hvorved Hovedfløjen rykkedes ind fra Gaden, saaledes at der foran den
blev lagt en stor Gaard, omgiven af høje Sidefløje, der atter til Gaden er forbundne
ved en lav Løngang.
Efter Tronskiftet 1746 beboedes Palæet af forskjellige fyrstelige Personer, høje
Statsembedsmænd osv., saa det endog kunde kaldes „de adeliges Vartov“ *).
Af offenlige Institutioner var det kongelige Landhusholdningsselskab det første,
som i Aaret 1771 her opslog sin Bopæl. I Aarene 1772—73 var, som vi har set,
Hof- og Stadsretten anbragt i Palæets Værelser, indtil den fik sit eget Sted paa
Østergade. Ved Kabinetsordre af 18. Januar 1776 tildeltes der endelig Videnskabernes
Selskab to Værelser; det havde indtil den Tid holdt sine Sammenkomster hos de to
første Præsidenter: Grev J. L. Holstein-Ledreborg, 1742—63 , og Grev Otto Thott,
1763— 70, og derefter hos Sekretæren H. Hjelmstjerne. Efter Slotsbranden maatte
Selskabet imidlertid igjen fortrække for Højesteret og General-Vej-Kommissionen (Ordre
af 13. Marts 1798). Det fik nogen Tid efter Erstatning i et Par Værelser med For­
stue i Staldbygningen ved Kristian sborg. Retten holdtes i den saakaldte Riddersal i
Hovedbygningens anden Etage; flere andre Værelser var selvlølgelig tagne i Beslag
til Justitssekretæren, Arkivet osv. General-Vej-Kommissionen havde to Værelser i den
øverste Etage. — Nogle Aar efter kom hertil ogsaa Extraskatte-Kommissionen**).
Slotsbranden kom ikke til at staa ene. I det følgende Aar (1795) den
5. Juni udbrød der en Ildløs paa Holmen, som i den følgende Nat og de to nærmeste
Dage lagde henved en Tredjedel af Byen, ialt henved 1000 Huse, i Aske.
Admiralitetsbygningen ved Holmens Kirke var et af de første Ofre for Luerne.
Dens Tomter blev liggende urørte i en Menneskealder, indtil der 1827 opførtes et
Søkortarkiv paa en Del af dem. Det blev i Aaret 1874 nedbrudt og Pladsen ladet
aaben, efterat imidlertid Holmens Kanal var forsvunden og alle Omgivelser foran­
drede***). Da Admiralitetsbygningen brændte, var det 134 Aar siden Kong Fredrik III
først havde ladet Krigskollegiet indrette paa dette Sted, paa Stadens gamle Østervold.
Det forenede „Admiralitets- og Kommissariats-Kollegium“ flyttede efter Branden
ind paa Holmen, i en Bygning skraat for Indgangsbroen, som i Slutningen af Kong
Kristian VTs Regering var bleven opført til Kadetakademi, men efter Opførelsen
brugtes til Bolig for den ældste Ekvipagemester, til Holmens Kontorer og Konstruk­
tions-Kommissionen, „dels ogsaa til et Auditorium for en Professor matheseos og de
Sø-Officerer, som har Lyst at høre i visse Timer de Forelæsninger, der have Hensigt
til Skibsbyggeri og andet, som paa nogen Maade hensigter til Marinen“. Allerede
dengang holdt dog ogsaa selve Admiralitetet „i særlige Tilfælde“ sine Møder her.
Fra 1795 af blev det Kollegiets faste Sæde, indtil dette som Marineministerium 70 Aar
efter ved Holmens Overgang til Staden maatte fortrække.
*) Danske Atlas, II, 106 f. Trap (2. Udg.) II. 192.
**) Jonge, Beskr. af Kbhvn., S. 82. G. Molbech, Det kongl. danske Videnskabernes Selskabs Historie,
S. 36, 142 f., 147 f., 154, 156, 158 f., 297 f. Inventarieregnskaber for det kgl. Palæ i Kalleboderne.
***) Trap (2. Udg.) II, 30, 131. Rawert, Beretning om Ildebranden 1795.