S_Betænkning

Kancelliet (

) og dennes Grund lagdes nu til

, hvis smukke Haveanlæg derved

udvidedes betydelig. Den

. April

1719

tilskjødede Kongen Hertuginden den samlede

Ejendom efter et endnu bevaret Maalebrev. Den strækker sig fra Kancellibygningens

sydlige Væg syd paa i en Længde af

Va Alen langs Gaden,

127*/4

Alen langs Pro-

viantgaarden; dens Dybde er i Nord ca.

, i Syd ca.

130

Alen. Dens sydlige Grænse

linje er brudt, saaledes at Grunden er ca.

Alen bredere bagtil end i Gadelinjen*).

Et Par Aar efter blev Anna Sofie som bekjendt Dronning og opgav altsaa

selvfølgelig sin Bolig bag Børsen, dog ikke anderledes, end at denne Gaard ogsaa

fremdeles var Opbevaringssted for en stor Del af hendes særlige Ejendom. Da hun

derfor efter Kongens Død maatte opgive alt, hvad han i Tidens Løb havde givet

hende (

. December

1730

), var deriblandt ogsaa Gaarden i Kjøbenhavn med Indbo

og hvad der ellers forefandtes. Kammersekretæren Justitsraad Hoffmann anslog det

Guld, som her var under hans Varetægt, til en Værdi af

40,000

Species-Dukater og

Kassen til omtrent ligesaa mange Rigsdaler**).

Den saaledes erhvervede Ejendom anvendte Kong Kristian VI paa den Maade,

at han lod Generalpostamtet og senere forskjellige andre Institutioner indrette i Byg

ningen, medens Haven blev overladt Ministeren, Gehejmeraad Iver Rosenkrans, som

ejede Nabohuset (Nr.

; forhen Gyldenløves og Admiral Gabels, senere Grev Lerches

Gaard) og derved fik et Haveanlæg, som strakte sig fra Kancellibygningen syd paa

til bag om Proviantgaarden og ned til Stranden. Der fandtes her høje Alleer med

Grotter og Lysthuse; den nuværende Have ved Lerches Gaard er den sidste Levning

af denne Herlighed. Mellem Kancellibygningen og Posthuset, den gamle Grund Nr.

synes der alt den Gang at have staaet en Staldbygning med Vognskur. Navnet

Rosenkrans’s Have og Gaard holdt sig endel Aar efter at Kongen havde kjøbt

den, og derved er Navnet senere ved en Misforstaaelse bleven overført paa Bag

bygningen til Posthuset, ja endog til den langt senere Forbindelsesbygning mellem

dette og Kancelliet. En „Rosenkrans’s Gaard“ har der i Virkeligheden aldrig existeret

paa dette Sted.

Det kongelige Posthus var bleven forfulgt af en temmelig ublid Skæbne.

Den

. Marts

1727

havde Kongen kjøbt den bekjendte Overpostkontrollør Kr. Erlunds

Hus paa Kjøbmagergade, og heri ladet indrette et Generalpostamt tilligemed Expe-

ditionen af saavel ridende som agende Poster; det var daværende Matrikulnummer

i Kjøbmager Kvarter, skraat overfor den nuværende Postgaard. Erlund havde alt

1713

haft Koncession paa her at holde Posthus, antage Postskrivere, forskrive

Aviser osv. Men allerede Aaret efter*(

1728

) brændte hele dette Kvarter, og Post

amtet maatte leje Grev Danneskjolds Gaard paa Kongens Nytorv (nu Thotts Palæ),

§ 6

Bilag li.

*) Rentekamrets Resolutionsprotokol 77, Fol. 1057 ff.Løngangen omtales i Harsdorfs Brev til Grev

Moltke, 18. Febr. 1779 (Dokum. til R. K. Resol.

18. April 1781). Det

maaværedenne, som

menes med Efterretningen i Danske Atlas II, 154.

**) Urkunden und Materialien zur Kenntniss nordischer Reiche, 1786 (I), 152 ff. Der fandtes efter

Kongens Død Opslag paa Gaardens Port med Anførelse af Esaias 47, 5 — 11 (Rathery, le comte

de Plélo, S. 124).