96 / 213
bilag lt.
17
paa Slottet. Danske Kancelli havde Stuen under Konseillet; tyske Kancelli den østlige
Fløj nord for Porten, der hvor nu Finanshovedkassen findes; Krigskancelliet samme
Fløj syd for Porten, Halvdelen ud til Gaden, medens den anden, ind til Gaarden, var
bestemt til Admiralitetet. Rentekammeret fik fra først af ligesom Kancellierne sit
Arkiv under sine egne Lokaler, altsaa i den sydlige Fløj; det maatte til Gjengjæld ikke
blot opgive sit Brevkammer paa det gamle Renteri, men ogsaa sine Værelser over
Bibliotheket og sin Del i det saakaldte nye Arkivhus ved Højbro. Det nye Rum i
Rentekammerfløjen kunde dog kun meget ufuldstændig fyldestgjøre de Krav, som saa-
ledes stilledes til det, og det maatte strax efter forøges med den Admiralitetet til
tænkte Afdeling, i hvilken særlig Landmaalings- (Matrikul-) Arkivet fik et Rum, og
noget senere fik Kammeret endvidere Hvælvingen øst for Indgangen fra Slotspladsen,
som oprindelig synes at have været bestemt udelukkende til Hofretten.
Til Trods for disse store Udvidelser kunde Kammeret dog ikke samle sine
Arkivalier i dennye Bygning uden at foretage en stor og ødelæggende Kassation af
ældre Ting, af hvilke mange nu vilde have været en uvurderlig Kilde til vor indre
Historie. Heller ikke varede det mange Aar, før der tales om Rentekammerarkiver paa
Kancelliets Loft, medens stadig nye Kassationer i Aarhundredets Løb forhindrede en
alt for overhaandtagende Ophobning af Arkivalier*).
De egenlige Arkivlokaler i Kancellibygningen svarede ligesom Bygningens øvrige
Indretning fortrinlig til deres Brug. Det var høje, stærke Hvælvinger med store Vinduer
forsynede med Jernskodder, tøre, og som det synes, alle udstyrede med Ovne i mindre
Aflukker. Hylderne var smukt malede med passende Emblemer og Vaabenskjolde, og
der var et Antal lukkede Skabe til de mere værdifulde, ikke for enhver Bestillingsmand
tilgjængelige Sager. Thurah siger om dem i sin Beskrivelse af Bygningen: „Disse
samtlige Arkiver maa en lysthavende gjøre sig Umag for at faa at se, idet den
særdeles gode Orden og ethverts sirlige Indretning fortjener at betragtes“ **).
Samtidig og i umiddelbar Forbindelse med Kancellibygningen var der bleven
opført et særskilt Hus til det ældre kongelige Arkiv, det saa kaldte „Gehejme-Arkiv“,
eller som det ogsaa kaldtes „Kancelliernes ældre Arkiv“ eller „Original-Arkivet“.
Det gamle Rigsarkiv paa Kalundborg var i Slutningen af det
16
. Aarhundrede
bleven forenet med Arkiverne i „Hvælvingen“ paa Kjøbenhavns Slot. Det var endvidere
en næsten symbolsk Handling, da Kongen sent paa Aftenen den
20
. Oktober
1660
,
faa Dage efter Arvehyldingen, med Peter Retz, Hannibal Sehested og Kristoffer Gabel
indfandt sig i Raadstuen foran Slottet for at lade Erik Krag udlevere Rigsraadets
Arkiv og føre det over i sin egen Bolig. Faa Aar efter udnævntes Peter Schumacher
til Arkivar ved det kongelige Arkiv, som fra nu af bestemtes til at modtage alle
vigtige Originalakter fra Kancellierne. Tyve Aar senere flyttedes det til Kjælderen
under Rosenborg, den saakaldte „Hvælving paa Rosenborg“ , hvor det anbragtes i
*) Meddelelser fra Rentekammerarkivet 1871. (Kongerigets Arkiv.)
**) Se om Kancellibygningen: Thurah, Hafnia hodierna, S. 98. Danske Vitruv. I, 60. Danske Atlas
II, 154. Dajons Regnskab for Materialgaarden, 1743 (Inventar). Planer over Pladsens Fordeling
1771. (Kongerigets Arkiv.)
b