![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0134.jpg)
faaet dets Samtykke til at holde Rejsegilde paa Palæet efter Tilendebringelsen af de
første Byggearbejder.
Det ethnografiske Musæum vardet første, som fik sig indrettet i det nye
Hus; Thomsen indberettede den 1. Juni 1850, at Lokalerne nu var færdige og strax
efter fuldførtes Indflytningen. Allerede i det foregaaende Efteraar havde Thiele begyndt
at revidere Kobberstiksamlingen i en Lejlighed, som stilledes til hans Raadighed paa
Palæet; i det følgende Foraar paaskyndtes Indretningen af dets eget Lokale.
Men Bygningens Omdannelse og Samlingernes Ordning viste sig snart at
være et saare omfangsrigt og langvarigt Arbejde. I Foraaret 1851 var endnu kun
4 af de bevilgede 23 Tusind Rdl. kommen til Anvendelse; i Løbet af det følgende
Aar kom hertil 10000, og i de to næste, til Foraaret 1854, atter 10000 Rdl. Imid-
jertid havde Overdirektøren under 3. Avgust 1852 faaet Ordre til at rømme Kristians-
borg med Oldsagssamlingen, da Kongen havde bestemt denne Del af Slottet til en
Udvidelse af sin egen Bolig og til Opstilling af sine private Samlinger. Der blev i
den Anledning ogsaa strax lagt en Plan til dens Flytning, men Palæets Plads var
alt saa optagen, at det blev nødvendigt først at flytte Højesteret fra sine Lokaler.
Der gik derpaa igjen et helt Aar, uden at der foretoges noget i Sagen, da saa
Kongen under 11. Avgust 1853 gjentog sin Fordring i Reskript til Indenrigs
ministeren.
Der var da lige paa Finansloven af 31. Juli bevilget 7000 Rdl. til
Rettens Flytning til Enkedronning Marie Frederikkes Palæ paa Amalienborg. Denne
foretoges, som vi har set, strax efter Nyaar 1854, og umiddelbart efter førtes Hoved
massen af Oldsagssamlingen over til Prinsens Palæ. Hele denne Flytning var dog
først tilendebragt den 20. September, „paa ubetydeligt næ r“, og Kongen takkedes for
den Velvilje, hvormed han havde tilladt, at man havde ladet sig saa god Tid med
Overførelsen og Opstillingen.
Imidlertid var Kobberstiksamlingen bleven fuldt indrettet og fra 1. Juni 1852
aabnet for Publikum i sit nye Lokale; det ældre overlodes, som vi har set, strax efter
til det kongelige Bibliothek.
Derpaa toges der fat paa Indordningen af Kong Kristian VIIPs værdi
fulde Samlinger, som Kongenhavde skjænket Staten, mellem det tidligere Konst-
musæums Sager.
Den 27. Juni 1851 overdrog Ministeriet Professor Ussing det
Hverv a t modtage dem for atter at overlevere dem til Musæet, og Aaret efter
indgav dettes Direktør Thomsen en Plan til deres Fordeling, som af Ministeriet
approberedes den 12. Juli.
Der var især en betydelig Samling af antike Oldsager,
som Kongen havde samlet paa sin Rejse i Syden eller senere var kommen i
Besiddelse af ved Indkjøb og Gaver. Den bestod væsenlig af malede Vaser, men
indbefattede ogsaa Marmorskulpturer, Bronser, Terrakotter osv. Forskjellige mindre
Samlinger var efterhaanden bleven optagne i den kongelige, saaledes de af Brøndsted,
Falbe, Arkitekten Kr. Hansen og Professor Ussing under deres Ophold i Grækenland
erhvervede Antiker, Oldsager fra Nord-A frika, som var indsendte af Konsulen
Carstensen osv. Ved Sammensmeltningen af disse Samlinger med Konstmusæets Af
delinger for ægyptiske og græsk-romerske Oldsager dannedes der nu et Antikkabinet,
Bilag II.
5 5