Previous Page  41 / 213 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 41 / 213 Next Page
Page Background

36

For om muligt at imødekomme disse forskjellige Krav, hvis Berettigelse tilvisse

maa anerkjendes, har man gjort Udkast til den P lan at lægge Forhandlingssalene med

deres nærmeste Omgivelser ind i nye Sidebygninger til Kristiansborg Slot, i umiddelbar

Forbindelse med dettes Stueetage, enten i den indre Slotsgaard eller henholdsvis i

Kavallergaarden og Prins Jørgens Gaard, syd og nord for Slottet. Ligeledes er det af med­

undertegnede Meldahl forsøgt at lægge en ny Folketingssal i Prins Jørgens Gaard, imellem

Slottet og Kirken, og derimod at indrette Landstinget i det nuværende Folketingslokale.

Angaaende Detaillerne i disse Planer henvises til de medfølgende Bilag (Plan V—

VII). Det vil af disse fremgaa, at der vil kunne skaffes rigelig Plads til alle ønskelige Lo­

kaliteter ved Opførelsen af saadanne Bygninger i en Højde af to E tager, saaledes

at Tingenes Forhandlingssale anbringes i Midten af dem med nedfaldende Lys, ligesom

de vilde kunne sættes i den nærmeste Forbindelse med de tilsvarende Slotsfløje og de

i dem anbragte øvrige Lokaliteter.

Det er dog paa den anden Side umiskjendeligt, at store Ulemper ville være

forbundne med et saadant Arrangement. Det vil ikke kunne undgaas, at Passagen til

Slottets Opgange derved bliver i høj Grad vanskeliggjort, hvad der især vil have sin

Betydning ved større Festligheder, og i arkitektonisk Henseende vil det meget skade

Slottets Udseende ved at bryde de store og rene Forhold, der nu udgjøre dets væsen­

ligste Skjønhed.

For det Tilfælde, at man derfor skulde foretrække at undgaa disse Tilbyg­

ninger, er der bleven udarbejdet P laner til en fuldstændig Anbringelse af Rigsdagen

i en Del af selve Slottets Stueetage og den tilsvarende Mezzanin. Detaillerne i denne Plan

ville fremgaa af de medfølgende Tegninger (sml. Plan IV). Det er en Selvfølge, at Fordrin­

gerne herved betydelig maa reduceres. Man er derfor gaaet ud fra, at den nuværende

Folketingssal bibeholdes, medens hele Stueetagen og saa godt som hele den tilsvarende

Mezzanin, der nu rummer hele Rigsdagen, for Fremtiden overdrages til Folketinget

alene. Landstingssalen vil derimod kunne indrettes i den modsatte Fløj, i Forbindelse

med dette Tings øvrige Lokaliteter, hvis Omfang vil kunne bestemmes efter de Krav,

der ved en nærmere Undersøgelse maatte blive stillede. Der er, som det vil ses, pro­

jekteret to forskjellige Anbringelser af Salene, den ene ud til Slottets Ridebane, den

anden til Prins Jørgens Gaard (den nuværende Højesteretssal med Omgivelser), begge

af samme Højde som Folketingssalen (gjennem Stuen og Mezzaninen). For den første

taler foruden den mere isolerede Beliggenhed efter flere Medlemmers Mening ogsaa den

lettere Adgang fra tre forskjellige Sider, for den sidste de roligere Lysforhold og Mu­

ligheden for at opnaa noget arkitektonisk ensartet og harmonisk. I begge Tilfælde

vilde man dog formentlig kun opnaa noget ret antageligt, ikke en fuldt tilfredsstillende

Løsning af Opgaven. — Forbindelsen mellem de to Ting vilde ved en saadan Anord­

ning kunne tilvejebringes gjennem Slotspladsfløjen nord for den store Port, idet der

paa dette Sted vilde kunne indrettes Lokale til Bibliotheket og andre fælles Anliggen­

der, som Post- og Telegrafbureau o. 1.

For i Tilfælde af en saadan Plans Udførelse at kunne disponere over den

fornødne Plads vil det endvidere være nødvendigt at f l y t t e H ø j e s t e r e t . Kommis