46 / 213
39
anse for nyttige til Sagens Fremme. Man skal derfor tillade sig her til Slutning at
fremsætte, hvad der i den Henseende er bleven oplyst og forhandlet, idet man iøvrigt
med Hensyn til Enkelthederne i de Krav, som stilles af vedkommende Institutioner,
henviser til det følgende.
Hovedfordringerne til Beliggenheden ere overalt omtrent de samme. Grunden
maa, særlig for Samlingernes Vedkommende, være god og tø r; den maa ikke ligge for
langt, fra Byens Midpunkt og den skal være isoleret og tillade Opførelsen af en Byg
ning af monumental Karakter. Da Staten, hvis ikke Slotsholmen gjøres disponibel, ikke
for Tiden er i Besiddelse af ubebyggede Arealer af et saadant Omfang, at man nu
vilde være istand til paa dem at opføre store offenlige Bygninger, vil man være nødt
til at skaffe Plads paa ældre Statsejendom, eller ved Kjøb erhverve passende Grunde.
Men selv under denne Forudsætning er Udvalget meget begrænset.
Det vil være naturligst først at henlede Opmærksomheden paa den Grund, der
nu indtages af Prinsens Palæ. Som det af det foregaaende vil fremgaa med tilstræk
kelig Tydelighed, er den nuværende Bygning ubrugelig til Musæum og selvfølgelig i endnu
højere Grad til Rigsdagshus eller Bibliothek. Vilde man imidlertid benytte den heldig belig
gende og forholdsvis store Grund — den indeholder om trent en Tønde Land —, maatte der
yderligere erhverves en Række Nabogrunde og foretages et Gadeanlæg, som efter et
omtrentligt Overslag vilde medføre følgende Bekostning (sml. hoslagte Kopi af Stads
konduktørens Plan).
Den hele Firkant imellem Fredriksholms Kanal, Stormgade,
Filosofgangen og Ny Vestergade har omtrent et Fladeindhold af 32,500 □Alen. Naar
herfra drages den skjæve Firkant nærmest Volden, som optages af Matrikelnumrene
191—95 og 250—54, med et Areal af 5000 □Alen og paastaaende Bygninger af en
Forsikringsværdi paa omtrent 300,000 Kroner, bliver der en Rest af 27,500 □Alen,
som ved Udlæg af en Tværgade paa 20 Alens Bredde yderligere formindskes til om
trent 25,000 □Alen, altsaa det Maal, som formentes nødvendigt til Opførelsen af et
nyt Nationalmusæum eller et Rigsdagshus. For at skaffe denne Grand tilveje m aatte der
erhverves følgende Ejendomme. Langs Stormgade Numrene 196—207, med en samlet
Grand af om trent 9,500 □Alen, og paastaaende Bygninger med en Forsikringsværdi
af 612,700 Kroner; ud til Ny Vestergade Numrene 208—10 og 212, ialt omtrent 1500
□Alen, med Bygninger af Forsikringsværdi 99,400 Kroner.
Vilde man nu regne disse Grunde til 30 Kroner pr. □Alen og dertil lægge Byg
ningernes Forsikringsværdi, vilde der derved udkomme en Indkjøbssum af over en
Million. Resten af Granden er dernæst kongelig, dels tilhørende Palæet, dels den fra
skilte Staldgaard, ialt 17,000 □Alen. Et eventuelt Bortsalg af denne vilde kunne ind
bringe hen ved en halv Million Kroner, idet man vilde kunne lægge en Gade ind fra
Ny Vestergade og derpaa udstykke Granden til alle Sider. Rigsdagshusets eller National-
musæets Grund vilde altsaa paa dette Sted komme til at staa i IV2 Million Kroner.
Noget billigere vilde det blive her at skaffe Grund til et Bibliotbek, idet man
i saa Tilfælde vilde kunne spare Erhvervelsen af de tre yderste Ejendomme mod vest
(Nr. 196—97 og 212) med et Areal af 2000 □Alen og Bygninger til 94,400 Kroner,
altsaa ialt 150,000 Kroner, medens endvidere Staldgaarden i saa Tilfælde vilde bevares