12 / 233
Knud Waaben
Ved Christian IV's kroningsfest i 1596 var der et maskeoptog: kon
gen og nogle fornemme herrer klædte sig ud, og i optoget sås bl.a.
tre negre hvis mørke lød var opnået ved hjælp af masker og tyndt
sort stof, der kontrasterede med de hvid-grønne skørter og de voks
lys de bar i hænderne. De blev i optoget efterfulgt af romerske sol
dater. 6 Da kongen i 1634 holdt bryllup for sin ældste søn, den
udvalgte prins, skal der også i de festlige optrin have været moria-
ner, blandt disse to der »vare fangne med bolte om fødderne«. Men
efter beskrivelsen har de næppe kunnet konkurrere med den
mængde af guder og gudinder, romere og vilde dyr der blev frem
stillet. 7
Under Frederik III blev de foretrukne forlystelser maskerade og
ballet, medens der var en vigende interesse for optog af ridende og
gående personer og tematisk opdelte grupperinger på store vogne.
Ved en maskerade i 1663 var der ved lodtrækning tilfaldet delta
gernes par hver en nation eller profession at fremstille. Der var et
persisk, et tartarisk og et spansk par, et negerpar og et indianerpar
og mange flere. Der kom i disse årtier noget overraskende nyt i her
skabernes interesse for det som lå langt fra dem, idet man nu ikke
blot inddrog hyrder og hyrdinder i legen, men også forklædning
som danske bønder, kromænd, gartnere, jægere mv. 8
På Christian IV's tid kom en morian på en elefantryg ind i ele
fantordenens ordenstegn, og han sidder der den dag i dag i den
skikkelse som Christian V gav ham. Mindre nådigt blev den sorte
mand behandlet da kongen i 1680 holdt ringridningsfest for sin
søster Ulrikke Eleonora. Efter Matthias Skaanlunds beskrivelse red
de fornemme herrer med kongen i spidsen mod ringen og kastede
hver et lille spyd mod »den stående af pap gjorte fuldkommen
morian« (det betyder formentlig en morian i hel figur); i næste run
de red de med dragen kårde, »hug hovedet af morianen« og samle
de hovedet op med kårdespidsen. 9
Ofte finder man de til Danmark ankomne levende mennesker i
kongelige omgivelser. Et lensregnskab indeholder den summariske
oplysning at en syg morian ved navn Peder omkring 1623 blev
sendt til Koldinghus »for at fange perler her udi lenet.« 10 På Fre
deriksborg havde Christian IV i 1620'rne Frans Morian som stald
dreng . 11 Bedre kendt end Peder og Frans er den sorte dreng i sel
skab med dronning Sofie Amalie på Abraham Wuchters' portræt og
10