18 / 233
Knud Waaben
skulle holde et vågent øje med fremmede, især med dem der kun
ne mistænkes for spionage eller anden ulovlig virksomhed, samt
jøder, »tartare og andre uchristne personer, som omløbe og besvige
folk«, foruden naturligvis alle betlere (forordning af 22. oktober
1701 IV §§ 1 og 3).
Forfattere og aviser bragte nyt stof til samtaler og undren. Inter
essen for læsning om udlandet må have været stor, eftersom det
lykkedes at få udgivet oversatte rejsebeskrivelser i en serie på ikke
mindre end 17 smukke kvartbind (1748-62). 20 Teksten på værkets
titelblad fortjener at citeres i sin fulde udstrækning:
»Almindelig Historie over Reiser til Lands og Vands; eller Samling
af alle Reisebeskrivelser, som hidindtil ere udgivne i adskillige
Sprog af alle Folk, og som give et fuldstændigt Begreb om den nye
re Jordbeskrivelse og Historie; Hvori alle Folkes virkelige Tilstand
forestilles, og det Merkværdigste, Nyttigste og Sandeste i Europa,
Asia, Afrika og Amerika indeholdes, i Henseende til deres adskilli
ge Riger og Lande; deres Beliggenhed, Størrelse, Grendser, Indde
linger, Himmelkanter, Jord, Frugter, Dyr, Floder, Søer, Bierge, store
og smaa Stæder, Havne, Bygninger o.s.v.; Som ogsaa Sæder og Skik
ke, Indbyggere, deres Gudsdyrkelse, Regieringsmaade, Konster og
Videnskaber, Handel og Manufakturer; Og findes forsynet Med
nødvendige Landkorter efter de nyeste og rigtigste astronomiske
Iagttagelser, og mangeslags Afbildinger paa Stæder, Landkanter,
Udsigter, Dyr, Vexter, Klædedragt, og andre slige Merkværdighe-
der; Sammendragen ved et Selskab lærde Mænd i det Engelske, og
nu oversat paa Dansk.«
Ludvig Holberg gjorde i Epistel 401 sit bedste for at få landsmænd-
ene til at forstå, at vi europæere ikke er mindre besynderlige i de
fremmedes øjne end de mennesker i andre verdensdele som vi
morer os over. De æder råt kød, vi andre rå østers; nogle af dem har
en ring i næsen, hos os får damerne deres øren gennemboret. Hol
berg fortæller - vel vidende at det kan være en skrøne - at en hyr
dedreng engang kom til hovedstaden og på slotspladsen så Fanden
selv; det var en sort mand der slog på pauker. Holbergs fabel
overgås af den som Jon Olafsson fortæller, da han efter sin fareful
de hjemfart fra Ostindien tager ophold i sit islandske hjemland.
16