22 / 233
Knud Waaben
Bernhard, en søofficer, malede de to grønlændere Pok og Qiperoq
som i 1724 var midtpunktet i kongelige og folkelige opvisninger. 26
Kort tid efter den foran omtalte dåb i Slotskirken døbte sogne
præsten i Nicolai kirke en voksen morian; det skete »med ziirlige
Ceremonier«, og døbenavnet var Christian Gottfried. 27 Nogle til
fælde fra en senere tid kan nævnes. Avisen Skiald-Tidender med
delte i november 1763 fra Holmens kirke:
»En Mohr, som havde før til saligt Liv ey Haab,
Deelagtiggøres der veloplyst i vor Daab.«
Og i maj 1764:
Ved Nicolai Font man og en Daabs Act finder,
Som er mærkværdig nok. Hr. Østrup to Mohrinder
Blandt mange Vidner der har døbt og givet Navn.
Gid samme vorde dem til Held og ævigt Gavn!
En »javaner«, der blev samlet op på en øde ø af en dansk kaptajn i
1765, blev døbt i København og fik navnet Christian. 28 To år sene
re blev en neger døbt i Trinitatis kirke i Fredericia; der var som så
ofte ved disse lejligheder fint fremmøde af faddere blandt byens
spidser. 29
I to tilfælde førte herskabernes ejendomskøb til at farvede tjenere
fik ophold på jyske herregårde.
I en alder af 28 år vendte William Halling i 1772 eller 73 tilbage til
Danmark efter en årrække i Indien, først i dansk tjeneste, derefter i
engelsk militærtjeneste. Han var hovedrig og købte dels titlen bri-
gadér, dels herregården Tirsbækgård ved Vejle, senere Dronning
lund i Nordjylland og andre ejendomme. Aug. Hennings besøgte
Halling på Dronninglund og fandt hos ham »al den orientalske
prang, som tilhører ostindianeren, der har hjulpet Lord Clive med
at hænge en nabob og været med blandt Manillas erobrere«. 30 Iføl
ge overleveringen medbragte Halling fra det fremmede to farvede
tjenere og en søn der var mulat. En af tjenerne skal være blevet døbt
i Dronninglund. Det fortælles at Halling sørgede godt for
mulatsønnen og gav ham en mølle, og at sønnen blev dræbt under
et lokalt håndgemæng. Efterretningerne om Halling er til dels af en
sagnagtig karakter. 31
20