Previous Page  26 / 233 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 26 / 233 Next Page
Page Background

Knud Waaben

Med »indianer« mentes oftest en person der hørte hjemme i Indi­

en, altså en inder. Om indianere i betydningen amerikanske ind­

fødte hørte man dengang ikke så meget, og først i det 19. årh. blev

ordet associeret med de nordamerikanske indfødte. Længe var Syd­

amerika den bedst kendte del af kontinentet, og Frederik III mod­

tog som gave de endnu bevarede malerier fra Brasilien af den hol­

landske maler Albert Eckhout. Om tidlige danske besøg er der vist

ingen efterretninger.

Indianerne, opfattet som indere, har ikke altid været klart adskil­

te fra negrene eller fra dem der for en nøjere betragtning måtte kal­

des ved andre ord, fx. malajer eller javanere. De benyttede ord kan

altså give grund til at spørge hvor de pågældende kom fra,

et spørgsmål som kun i nogle tilfælde kan besvares. En 15-årig

»morian«, der blev døbt i Brønshøj i 1687, kom fra Bengalen. 37 En

slotsgartner i Nykøbing Falster blev i 1734 kaldt »mor«, men han

stammede fra Ostindien og havde været hos prinsesse Charlotte

Amalie. 38 Særlig om de ostindiske søfolk brugtes hos os - som hyp­

pigt i engelsk - udtrykket »laskarer«. Ordbog over det danske Sprog

har det ikke, men det findes på tryk og er bl.a. anvendt i Kommer-

cekollegiets registre. 39

Uklar er betydningen af »portugiser«. Ud over den oprindelige og

nutidige mening har ordet betegnet en person med portugisisk far

og indfødt mor, vistnok også andre af halvkasteblod. 40 I et avertis­

sement fra 1795 efterlyses »Indianeren Francisco de la Cruz, af de

saa kaldede Portugisere og henhørende til det forulykkede ostindi­

ske Skib Helsingøers Mandskab«. 41På en mandskabsliste fra dette

skib er 60 søfolk angivet med indiske skrifttegn, medens lidt færre

har portugisisk lydende navne, heraf har syv familienavnet de la

Cruz og blandt dem Francisco. Der havde altid været et betydeligt

islæt af portugisere i de egne af Indien og videre østpå hvor dan­

skerne kom, i øvrigt også på Guldkysten. En del danskere giftede

sig med portugisiske kvinder. De lutherske missionærer i Tranque-

bar oprettede både en portugisisk og en indisk skole og havde en

stor portugisisk menighed. 42 I 1712 udkom der i Tranquebar en

portugisisk ABC.

Mindre fremmedartede af ydre end de her omtalte, men jævnlig

mere fjendtligsindede, var de folk som under et blev kaldt »tyrker«.

De mest frygtede var ikke fra Tyrkiet, men det var kapere fra de

24