30 / 233
Knud Waaben
drog ind i Odense, 28 mand til hest med en polsk trompeter i spid
sen. I København måtte disse gæster vente på nogle heste der var
blevet efterladt i Nyborg, en del af deres gave til kongen. 51 I 1669
meldtes det at en »gesandt fra de krimske tartarer« var ankommet
med et følge på 18 personer og 12 heste. Det var oplyst at hans
ærende var at bringe hilsener fra khanen, men ligesom i tilfældet
med den falske tyrk blev der vakt en mistanke, »eftersom der såvel
i underskriften af chanens navn som også med hensyn til stilen og
sproget bemærkes en stor forskiel i sammenligning med den skri
vemåde, som er iagttaget i de af de tidligere tartariske gesandter
medbragte skrivelser fra deres chaner. Af denne årsag vil man også
strax affærdige den nærværende gesandt, og kun regalere ham med
nogle reisepenge«. 52
Der kan ikke oplyses meget om hvorledes danskerne sprogligt
har klaret kontakten med de mangeartede fremmede. Problemerne
har været små når tilflyttere lærte dansk og når gæster beherskede
et europæisk hovedsprog. I forhold til Vestindien har alt kunnet
foregå på dansk og engelsk. Ud over den engelske sprogfærdighed
som mange erhvervede ad naturlig vej, var der i oplysningstiden og
efter 1800 et rigt udbud af privatundervisning i engelsk. Men den
sproglige kløft kunne være større og kræve en tolkning. Det var slet
ikke så let for Don Ranudo at føre en samtale med den etiopiske
prins, når frieren fx sagde: »Lahom hubu, scamba posi, lahom
hubo, lahom huba«. Men en person der kaldes udtolkeren var parat
med en oversættelse.
Sikkert er det at der ved universitetet kun sporadisk er dyrket
andre sprog end latin, græsk og hebraisk; enkelte har tilegnet sig
arabisk, tyrkisk og syrisk. En ny undervisning i orientalske sprog
har næppe haft virkninger af større praktisk betydning. 53 Det sam
me gælder sikkert den viden der kunne hentes i en trykt introduk
tion til to afrikanske sprog, skrevet af en mulat fra Guinea ved navn
Christian Protten under ophold i Danmark. 54 Der var mennesker
som i kraft af rejseerfaringer eller selvstudium kunne virke som
translatører og tolke. Nogle har bl.a. bidraget til kommunikationen
med Ostindien og med mennesker derfra. Kommercekollegiet
ansatte en mand ved navn Baltzer Baltzersen som opsynsmand og
tolk, da ostindiske søfolk fra det brændte skib »Helsingør« i 1795
blev indkvarteret i tomme længer i Nyboder. Storkøbmanden C. W.
28